Præmier for ugens stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner

Præmierne for ugens lektie:
1. pladsen = 12 points og 14 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner

“Gør dig klar.” Anita lukkede øjnene da professorens kommando lød. Hun havde ingen taktik selvom at de lige havde gennemgået trin for trin hvordan de skulle bære sig ad. Hendes øjne åbnede sig igen da hun mærkede en forandring i sindet. Det føltes som en let snurren i hovedet. Men ikke på den der ubehagelige måde, som en uønsket hovedpine, der kom snigende. Tværtimod var det en behagelig snurren, som Anita aldrig havde kunnet forestille sig mulig. Som en slags rus der strømmede ind over hende, og som var umulig at modstå. Hun var ikke engang sikker på hun overhovedet gjorde et forsøg på at bryde igennem, da hun i stedet nærmere gav efter for følelsen. Og med al sandsynlighed lod professoren stå med kontrollen. Det var rart. Ingen tanker der kriblede og pressede sig på, og heller ingen følelser der trak hende ned. Der skete ikke rigtig noget. Eller gjorde der? hun var faktisk ikke helt sikker. Hendes vilje var ikke længere hendes, og hun stod fanget i sit sind. Hvis Professor Crawford ville det, kunne hun få Anita til hvad som helst. Hun ville ikke gøre modstand, selvom hun burde.
“Anita?” lød det fjernt. Et kald der rungede dybt men alligevel så fjernt. Så igen, men denne gang tydeligere, og Anita kunne mærke hvordan hovedet dansede tilbage til virkeligheden. Hun blinkede et par gange med øjnene. “Halløj, du blev da vist helt opslugt, hva?” hørte hun professoren indskyde imens hun stadig var ved at komme til sig selv. “-Er du okay?”. Anita nikkede til professoren en anelse rundt på gulvet, "Ja ja".
“Thatcher for helvede. Du skræmte os. Du lignede en zombie” brød Janine ind, og det fik Anita til diskret at himle med øjnene. Hun skævede så til professoren og opfangede en mistroisk og dog bekymret mine i hendes blik, som om hun havde gennemskuet hende. “Hør efter, unger: Imperius besværgelsen er en kompleks besværgelse - og den kan være farlig hvis udført med de forkerte intentioner.” Professor Crawford pausede kortvarigt og kiggede nu direkte på Anita “-jeg beder til at I aldrig kommer ud for det, men vi laver altså denne øvelse for at styrke jeres evner til at modstå den slags mørk magi. I bør aldrig give efter for den”. Anita var ikke i det mindste i tvivl om at det sidste var henvendt direkte til hende og slap et suk over at professoren påtalte det på den måde. “Jeg kan se det tog lidt hårdt på dig, Thatcher, så jeg vil gerne have dig undersøgt” Begyndte Crawford, hvilket medvirkede til at Anita protesterede “Jeg har det altså fint!”. Crawford ignorerede hende og viftede Janine hen til sig “Cooper, vil du være venlig at følge Thatcher til hospitalsfløjen. Så er I begge undskyldt fra resten af lektionen”.
Utroligt, tænkte Anita og sukkede, men satte med det samme gang i bentøjet for at komme af sted og få det overstået.

‣ Klik her for at læse tidligere vindere af ugens lektie

Vinderen af Årets Lektie modtager dette trofæ, som er tegnet af Maison.