Præmier for ugens stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner

Præmierne for ugens lektie:
1. pladsen = 12 points og 14 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner

Isabela løb begejstret mod sine to venner Marina og Thomas. Professoren havde lige godkendt at man godt måtte arbejde sammen, på den opgave, og Isabela skulle ikke spilde noget tid alene. De to kiggede bare på hende da hun satte sig ned og samtidig næsten faldt hen over stolen, grundet den fart hun havde skyndt sig med. ”Er vi klar venner?” Sagde hun til sine venner med et smil.

Marina kunne ikke holde et grin tilbage. ”Er du okay?” Spurgte hun og hentydede til stolen.

”Ja ja, ville ikke være første gang en stol havde forrådt mig.” Svarede Isabela med et smil. Pigerne kiggede mod Thomas, som endnu ikke havde sagt et ord. ”Er DU okay?” Spurgte hun, men slytherin drengen nikkede og gav hende et smalt smil.

”Er bare ikke specielt begejstret for emnet.” Svarede han endelig. Pigerne vendte sig mod hinanden, forvirret over deres vens attitude.

”Ved godt han aldrig er spændt på noget emne, men hvad sker der lige for det der?” Sagde Isabela og rykkede hånden op og ned, som hentydning til drengen.

Marina trak på sine skuldre. ”Jeg ved det ikke. Måske faldt han ud af sengen i morges.” Svarede hun og stjal et blik mod drengen.

”Årh, har vi alle ikke været der.” Sagde Isabela og lænede sig tilbage i stolen.

Hun kunne høre Thomas give et suk. ”I ved godt jeg stadig kan høre jer, ikke?” Pigerne smilte bare til ham, og fniste. ”Hvem af jer vil skrive ned?” Spurgte han, i et forsøg på at komme videre med opgaven. Isabela vidste dog bedre, det var ikke for at komme videre, men derimod for at blive færdig.

”Isabela. Hun skriver hurtigere.” Svarede Marina og gav sin fjerpen og pergament til Isabela. ”Hvad var det første vi skulle svare på?” Spurgte hun bagefter.

”Hvad har ministeriet udnyttet dementorer til?” Svarede Thomas. Isabela skrev spørgsmålet ned og kiggede mod vennerne.

”Hvad er det så de har udnyttet dem til?” Spurgte hun med et smil. Hvis hun skulle skrive, så ville hun sikre hun skulle svare på spørgsmålene så lidt så muligt. Både Marina og Thomas begyndte at skimme siden om dementorer i deres bøger.

Det tog et par minutter før Marina svarede. ”Hmm, prøvede at se om de blev brugt til andet. Men som vi nok allerede vidste lidt, så blev de brugt som vagter i Azkaban.” Isabela fik kuldegysninger efter Marinas svar. Bare tanken om Azkaban gav hende en dårlig mavefornemmelse. Hun skyndte sig at skrive svaret ned, men stadig have det være læseligt.

”Det skal lige siges at de ikke bruges som vagter mere efter den anden krig, og at man ikke ved hvad der skete med dem efter.” Sagde Thomas, som han læste i bogen. ”Næste spørgsmål er hvilken evne de besidder.” Sagde han, inden Isabela kunne nå at spørge.

Så Isabela skrev ned resten af Thomas’ svar og det næste spørgsmål. ”Hader at snakke om deres evner.” Sagde hun med en surmule. Både Thomas og Marina nikkede.

”Det er frygtindgydende, men vi er nødt til at skrive det ned for opgaven.” Svarede Marina. ”Så de kan tage af en persons sjæl, indtil man er efterladt som en permanent grøntsag.” Fortsætte hun.

Isabela skrev ned. ”Den eneste måde man kan forsvare sig, er med patronus besværgelsen, ikke?” Spurgte hun og kiggede mod sine venner.

Thomas rystede på hovedet. ”Nej, der er flere. Men patronus besværgelsen er den mest kendte metode.”

”Kan de dø?” Spurgte Marina.

”Tror det. Altså hvis de ikke kan tage fra nogen folks sjæl i en længere periode, så dør de. Det tror jeg i hvert fald.” Svarede Thomas. ”Er der flere spørgsmål?”

Isabela kiggede mod tavlen. ”Nej. Det er det.” Hun skrev resten af det de havde snakket om ned. ”Hvorfor var det så du så gerne ville have det emne overstået?” Spurgte Isabela drengen.

Han kiggede på sine to venner. De kunne se han ikke havde det helt godt, ”Min slægt har bare kendskab til de modbydelige væsner.” Ingen af pigerne sagde noget efter hans svar. Der var ikke meget man kunne sige til det. ”Hvor lang tid til frokost?” Spurgte han, nok for at lette humøret.

De tre brugte resten af lektionen til at snakke.

‣ Klik her for at læse tidligere vindere af ugens lektie

Vinderen af Årets Lektie modtager dette trofæ, som er tegnet af Maison.