Casimir
199 stjerner

John
223 stjerner

Luna
57 stjerner

Marjoria
Magiens Historie (u4)

Casimir
Magiens Historie (u8)

John
Forvandling (u2)

Crystal

Magiens Historie

Uge 1

Casimir

Botanik

Uge 5

Casimir

FMMK

Uge 4

Casimir havde fået en stil for i magiens historie, hun havde set frem til stilen da den nemlig skulle handle om en valgfri magiker, men for Casimir havde det ikke været til at vælge blot en, da der var så mange magiker der var spændene at skrive om, men efter noget tid brugt til at tænke havde kun besluttet sig for at ville skrive om Hogwarts helt egne Cox søskende, nemlig Isaac og Raven,
Hun havde været fascineret over hvordan to fra samme familie havde kunnet arbejde sammen på Hogwarts, og sågar arbejde som professorer, og ville gerne vide om der havde været nogle udfordringer i at arbejde sammen med sin bror eller søster.

Efter Casimir havde sat på biblioteket og skrevet nogle spørgsmål ned til professorerne var hun gået imod Ravens kontor, Hun havde taget sine spørgsmål med og papir og blyant, så hun hurtigt og nemt havde kunnet skrive svarerne ned, Spændt på at få svar på sine spørgsmål havde Casimir banket på døren til kontoret,
og kort tid efter var døren blevet åbnet og en smilene Raven var kommet til syne i døråbningen, Casimir havde sendt et smil til Raven da hun havde sagt ´´ ørm god eftermiddag Professor jeg tænkte på om jeg kunne stille dem nogle spørgsmål, som jeg skal bruge til en stil i magiens historie´´
Raven havde sendt et nik hvorefter hun havde trådt længere ind på kontoret i retningen imod nogle stole og et bord, hvor hun havde sat sig i den ene stol og kiggede i retningen af Casimir som var ved at følge med ind på kontoret og lukkede døren efter sig, ´´ Vil de have en kop te frk Fischer´´ Havde Raven spurgt imens hun havde gjort tegn til at Casimir skulle sætte sig i stolen over for hende selv.
Et bekræftende nik var blevet sendt til Raven imens at Casimir havde lagt sine ting klar på bordet og sat sit ned, kort tid efter var to tekopper svævet hen til dem og en kande med te var fuldt med, Raven havde så hældt teen op til dem hvor efter kanden var blevet stillet på bordet igen, Casimir havde tøvet lidt med at stille sine spørgsmål hvilket Raven nok havde opdaget da hun pludselig havde spurgt ´´ Nå frk Fischer hvad ville de gerne spørge om?´´ Efter et kort kig på sine papir havde hun sendt et smil til Raven og stillede sit første spørgsmål, ´´Hvorfor valgte de at blive Besværgelses professor? ´´
Raven havde ikke tænkt længe før hun havde været klar med et svar, Casimir havde skyndt sig at gøre klar til at skrive svaret ned da Raven havde sagt ´´ Jeg har altid elsket besværgelser og magi. Efter at jeg ikke havde levet med magi i lang tid og vendte tilbage tog jeg et kursus i magisk genopfriskning. Professoren var en troldmand der var på vej på pension og han gav mig en indgang til professor livet som jeg sprang på med det samme – så man kan sige det var på grund af muligheden. ´´
Det havde været spændene og inspirerne at høre især når Casimir havde vist at John ville arbejde med Besværgelser, omhyggeligt havde hun skrevet det sidste af Ravens svar ned imens hun ikke havde kunnet undgå at smile.

Da hun var blevet færdig med at skrive ned havde hun taget en mundfuld te hvor efter hun havde spurgt ´´ Hvad er dit bedste minde fra deres skolegang? ´´ Raven havde sat med sin kop i hænderne hvor hun løbene havde drukket af teen der i, hun havde sat lidt hvor efter hun havde svaret ´´ Hvis jeg skal være ærlig, er der ikke så mange. Min skolegang var neutral, hverken god eller dårlig. Hvis jeg skal pege nogle ting ud, vil det nok være de første gange jeg lykkes med mine magiske fag´´
Casimir havde ikke kunnet lade være med at sende et lidt sørgmodigt blik til Raven, da det havde undret hende at Raven ikke havde haft et minde der virkelig havde virket betydningsfuldt, Men den undren havde ikke ændret på at det havde været vigtigt at få alt med som Raven havde fortalt, så Casimir havde ivrigt skrevet de sidste ting fra svaret ned hvor efter hun havde taget sig en mundfuld mere af sin efterhånden lunkne te.

´´Hvad er deres bedste minde med Isaac?´´ Havde Casimir ivrigt og begejstret spurgt imens hun havde sendt et lille smil til Raven, som selv havde fået sig et stort smil da hun havde svaret ´´ Der er mange! Det bedste er nok da vi var små, og han hjalp mig med at flyve muggler-drager på en tur vi var på ´´ Det havde været en dejligt minde synes Casimir som næsten havde kunnet se det for sig.

For Casimir havde Raven været noget helt særligt da hun altid havde været åben og klar på at tage en snak hvis man havde brug for det, så derfor havde Casimir også tænkt sig at stille et spørgsmål som havde lagt op til netop det. Hun havde drukket det sidste af sin te og havde så spurgt ´´ Hvad vil du mene gør dig til noget helt særligt´´ Raven havde hævet et øjenbryn kort hvor efter hun havde med et smil svaret ´´ Nu vil jeg aldrig påstå at jeg var noget særligt. Det eneste jeg tænker er mit forsøg på altid at gøre verden et bedre sted for dem omkring mig. Om det er elever, kollegaer, familie eller kæreste så vil min dag altid være bedre hvis deres er ´´
Hendes svar havde passet godt ind i Casimir tanker om Raven så det havde ikke været svært at tro på var sandt, da det havde virket meget oprigtigt.

Da Raven jo havde arbejdet med sin bror som kollega var der et oplagt spørgsmål som der ikke havde taget lang tid for Casimir at få spurgt ´´ Hvad synes du om at arbejde sammen med Isaac´´ Raven havde efter Casimirs mening svaret hurtigt på spørgsmålet da hun havde sagt ´´ Det har både sine fordele og sine ulemper. Det bedste er at jeg ser ham mere end hvad jeg har gjort tidligere. Jeg har fået min bror igen kan man sige. Det er også skønt at se ham være professor og hans passion for undervisningen og forvandlingskunsten´´ Det var rørene at høre om hvor stor betydning Isaac havde for Raven og Casimir havde været glad på deres vejene for at de arbejde sammen til hverdag og derfor også så hinanden ofte.

Det havde føltes ambivalent for Casimir da hun havde kigget på sit sidste spørgsmål til Raven, hun havde med et undskyldende blik spurgt ´´ Hvad har været det sværeste ved at arbejde sammen med Isaac? ´´ Raven havde været stille lidt og det havde for Casimir set ud som om hun havde tænkt, og efter noget tid havde Raven svaret ´´ Det værste må være de gange hvor vi har skændtes og ikke har været i stand til at kommunikere med hinanden men stadig har skulle arbejde sammen. Og så skal man også huske at vi hver især skal have lov at have vores liv hvilket jeg har haft svært ved at indse. Nå jo, så når han lige smider elever ind i min eftersidning, men helt ærligt så er det ikke slemt´´ Casimir havde skrevet det sidste ned hvor efter hun havde kigget på Raven og sagt ´´ Det lyder da heldigvis til at i har fået styr på tingene nu og arbejder godt sammen´´

Hun havde været taknemmelig for at Raven havde taget sig tid til at svare på hendes spørgsmål men deres samtale havde taget længere tid end hun havde tænkt, så da hun havde pakket sine ting sammen havde hun giver Raven et kram hvor efter hun havde sagt ´´ Mange tak for deres tid professor, hvis jeg skal nå at fange professor Lewis i dag må jeg gå nu´´ Raven havde smilet til Casimir hvor efter hun havde sagt ´´ Selvfølge frk Fischer, jeg er altid klar til at hjælpe, og hvis der skulle være mere så ved de hvor de kan finde mig´´ Casimir havde nikket til Raven hvor efter hun havde taget sine ting og forladt kontoret.

Hun var gået ned af trapperne med hastige skridt, Casimir havde ikke haft nogen ide om hvor længe Isaac havde været på skolen før han var taget hjem, så hun havde stille og roligt sat farten op indtil hun nærmest havde løbet, da hun endelig var kommet frem til Isaacs kontor var hun godt forpustet, hun havde stået foran døren lidt og fået pusten igen og der efter havde hun banket på døren indtil kontoret, med et inderligt håb om at Professoren ikke var taget hjem, inde fra kontoret havde Casimir kunnet høre Isaac der havde sagt ´´ Ja kom ind´´ Hun havde så åbnet døren forsigtigt hvor efter den var blevet lukket igen da hun var trådt ind på kontoret, med røde kinder efter hendes tur ned til hans kontor havde hun sagt ´´ Professor kan de ikke svare på nogle spørgsmål som jeg skal bruge til en lektie´´ Isaac havde taget armen ud i retningen af de velkendte stole som hun efterhånden havde sat i nogle gange, imens han havde sagt ´´ Jo kan jeg da godt frk Fischer tag plads´´ Casimir havde sat sig til rette i stolen og gjort sine ting klar så hun havde kunnet få svarene skrevet ned.

Hun havde sendt et lille smil til ham hvor efter hun havde spurgt ´´ Hvorfor valgte de at blive forvandlingsprofessor?´´ Isaac havde sat sig ned i stolen overfor hende og havde med hans typiske tandpastasmil svaret ´´ Forvandling har altid været det eneste jeg har kunne fokusere på i længere tid ad gangen. Det har været så fascinerende at studere, at udvikle forvandlingerne og ikke mindst underholde med det. Derfor har jeg beskæftiget mig med forvandling i min egen forretning (Lewis' løjer) inden jeg blev professor. Det var aldrig noget spørgsmål - forvandlingsprofessor eller ikke professor ´´ Hun havde nøje noteret hans svar ned imens han havde fortalt imens hun havde taget sig i at nikke til hans svar da det havde været spændene at høre.

´´ Hvad er deres bedste minde med Raven´´ Havde Casimir spurgt med en stærk nysgerrighed. Isaac havde lænet sig let tilbage i stolen da han atter smilene havde sagt ´´ Da Raven var helt lille var hun nem at begejstre. Vi var på en campingtur engang og vores forældre kunne holde øje med os, da jeg fik lov til at tage Raven med hen for at fodre ænder ved en lille sø. Jeg var 7 år, Raven var 2. Hun var så begejstret over noget så simpelt som ænder, at jeg ikke kunne lade være med at grine og i det øjeblik gik det op for mig, at jeg ville gøre hvad som helst for at passe på hende. Selvom hun nok ikke selv husker det, så er jeg sikker på, at det er derfor hun har en underlig fascination af ænder´´ Casimir havde ikke kunnet lade være med at fnise let af fortællingen om ænderne hun havde ikke vist at Raven var glad for ænder.

Casimir havde kunnet huske at Raven havde haft fortalt at Isaac og hende havde været halvsøskende og havde derfor valgt at spørge ´´ Har du følt at der har været forskelsbehandling i din barndom´´ Isaac havde tydeligt rystet på hovedet da han havde svaret ´´ Aldrig. Ravens far er ikke min biologiske far, men min egen far kan jeg ikke selv huske. Derfor har David altid været som en far for mig også. Han har taget mig til sig som var han mit eget og det var derfor heller ikke et svært at afgøre om han skulle adoptere mig, så det gjorde han, da jeg var lille. Vi har derfor været en ganske almindelig kernefamilie, der er opvokset med både magi og blandt mugglere.´´ Det havde været en positiv ting at høre, da Casimir nemt havde kunnet forstille sig at det nok ikke havde været tilfældet i alle familier.

Hun havde sendt et smil til Isaac da hun havde spurgt ´´ Hvad synes du om at arbejde med Raven?´´ Isaac havde sat og tænkt lidt hvor efter han havde svaret ´´ I starten elskede jeg at have hende tæt på mig, efter mange år hvor vi var adskilt. Vi er meget forskellige i vores tilgang til tingene, men det har sine fordele. Hun er knalddygtig til sit job som underviser og sikkert også som overhoved for Ravenclaw. Jeg elsker det stadig, eller måske er det mere igen. Vi arbejder professionelt sammen, men det er praktisk at kunne spørge hende så nemt, om hun kan være barnepige, eller når vi skal koordinere julegaver eller sådan noget.´´ Et atter nik var kommet fra Casimir, da hun havde tænkt over hans svar, det havde givet meget god mening.

Men atter var hun kommet til det spørgsmål der havde været sværret at stille, og der med havde Casimir sendt et undskyldende blik da hun havde spurgt ´´ Hvad har været det sværeste ved at arbejde med Raven?´´ Isaac havde rykket ledt på sig i stolen hvor efter han havde svaret ´´ Når jeg har en dårlig dag, så kan jeg sagtens skjule det for alle andre end Raven. Som sagt tidligere er vi meget forskellige og jeg syntes engang, at hun blandede sig lidt for meget i mit privatliv. Det er blevet bedre med tiden dog og nu kan vi også finde ud af de svære situationer. Med tiden er det også blevet en styrke.´´ Der havde undre hende at han havde sagt at han havde dårlige dage også, da Isaac ud af til altid havde virket smilene og glad.

Næsten alle spørgsmålene var blevet besvaret af Isaac men Casimir havde dog stadig et som hun ikke havde stillet, så med et stort smil havde hun spurgt ´´
Hvad vil du mene gør dig til noget helt særligt?´´ Isaac havde smilet ledt hvor efter han havde svaret ´´ Jeg er ikke sikker på, at jeg er noget særligt, så det skal man vel næsten spørge andre om. Hvad synes du? Det kan måske være min (næsten) evige optimisme, at jeg aldrig rigtig bliver voksen og selvom jeg egentlig har ansvar og skal være en god rollemodel, viser jeg også, at det er okay at springe over, hvor gærdet er lavest - så længe man har det sjovt med det man laver.´´ Det havde været typisk Isaac at svare hendes spørgsmål ved at stille et spørgsmål, hvilket havde fået Casimir til at små grine lidt, hun havde skyndt sig at skrive hans svar ned, hvor efter hun havde kigget på ham med et smil og svarede på hans spørgsmål ´´ Du er altid hjælpsom, og ja smilene, og tror du har ret i hvad du selv sagde, for til tider virker du som et stort legebarn´´ Isaac havde grinet af Casimirs svar, hvor efter han havde kigget på sit ur, og spurgte ´´ har de flere spørgsmål frk Fischer´´
Casimir havde rystet på hovedet imens hun havde taget hendes ting i armene igen og svarede ´´ Nej og tak professor og at svare på mine spørgsmål, så vil jeg lade dem komme hjem, og så vil jeg få skrevet min stil´´ Isaac havde nikket til Casimir og der efter var der ikke gået længe før hun havde forladt kontoret.

Casimir var gået op til sin opholdstue, hvor hun havde spredt sine papir på et bord hvor efter hun havde hentet blæk og fjerpind så hun havde kunnet skrive sin stil, men imens hun havde skrevet sin stil om Cox søskende havde hun ikke kunnet lade være med at smile imens hun havde læst deres svar igennem, hun havde følt at det nok skulle blive en god stil, og at hun havde lært en masse om de to professorer.