Der var gået mange tanker igennem Casimirs hoved som hun så pensummet for skoleåret i forvandling. Det var efter hendes mening det mest spændende år nogensinde. Og et år hun helt klart så frem til at fordybe sig i. Da de havde fået deres første lektie det år, var hun først lettere forvirret som hun skulle tænke over hvad menneskelig forvandling mon kunne være. Det var et emne som fik hende til at tænke lidt muggler banerne, ved netop at tænke på det som om der ikke fandtes magi.

Det var en tydelig splittet Casimir man kunne se på biblioteket som hun forsøgte at finde ud af hvordan hun mon skulle tænke over lektien. Tankerne som gik igennem hendes hoved handlede først meget om hvordan et menneske udviklede sig med årerne, og lære af deres adfærd, og hvordan hun selv havde udviklet sig en del siden hun startede på skolen i sin tid. Casimir havde altid haft en ønske om at være et godt menneske, og det var netop sådan ting som gik igennem hendes hoved når hun tænke på en menneske forvandling, da der krævede ændring af ens adfærd igennem årerne for at opnå at blive et godt, fornuftigt og retfærdigt menneske. Men jo længere hun tænkte over det, kom hun også til at tænke på at hun trods alt levede i en magisk verden, og det nok ikke var sådan som professor Lewis havde tænkt over opgaven.

Pludselig huskede hun andre former for menneske forvandlinger som hun tænkte på professor Lewis. Casimir havde en del år forinden netop mødt hans dengang 3 årige datter, som faktisk havde evne til at udføre en menneske forvandling, hun var netop en Metamorphmagus. Som gjorder hun kunne ændre sit udsende uden hjælp fra en stav. Så hendes medfødte evne gjorder at hun nærmest var en stor menneske forvandling, især som lille fordi hun nok ikke havde den store kontrol over det. Casimir havde fundet det fascinerende i sin tid. Og havde netop også fået øjerne op for der var andre på skolen som også besad den evne. Hun havde tidligere opdaget en der var ældre end hende i at bruge sin evne under en date. Og det var også tydeligt for hende at der var mindst en på de yngre årgange som også besad evnen.

Da hun havde tænkt over Dawns evne, kom hun også til at tænke på at aviserne havde haft nævnt lederen af Skt.Mungos, som efter hvad hun huskede var varulv. Det måtte også være en form for menneske forvandling, dog var den hellere ikke så frivillig som man måske kunne ønske. Casimir huskede at der havde været tale om hvor vidt det var sikkert og fornuftigt at have en varulv til at lede et hospital. Det var enlig ikke noget som Casimir havde taget stilling til da hun mente der skulle være plads til alle der havde en evne skulle kunne arbejde med hvad end de ønskede. Eneste store ulempe hun kunne se med en varulv, var at det kunne være farligt hvis ikke taget hensyn til, når der var fuldmåne. Elleres tænkte hun ikke der ville være noget problem med netop at have en varulv i de store stillinger i samfundet.

“Animagus” sagde hun lidt for sig selv, som hun var kommet i tanke om den mest cool menneskelige forvandling nogensinde. Casimir havde haft læst lidt på det, og syntes det var spændende hvordan man frit kunne vælge om man ville være et dyr eller sit menneskelige jeg. Hvad hun viste var det ikke en medfødt til, men noget som tog lang tid, da man netop skulle yde en masse for at gennemføre den forvandling. Og selvom efter alt ens besvær var det ikke sikkert det ville lykkes. Hvilket for Casimir var en skræmmende tanke, for så havde mange timer og dage været spildt for så at skulle starte forfra hvis man ønskede sig at kunne forvandle sig til et dyr. Hun kunne ikke lade være med at forstille sig hvordan det mon ville være at være et dyr, og hvor tæt hun måske havde kunne komme på væsner og dyr hvis hun lignede et. Casimir var fast besluttet på at det var noget hun ville forhøre professor Lewis mere om, og måske når hun engang var stoppet på Hogwarts også forsøge sig med, da det klart ville være en drøm af hendes at kunne lave sådan en sej forvandling.

DER VAR DESVÆRRE INGEN LEKTIER TIL ANDEN PLADSEN

DER VAR DESVÆRRE INGEN LEKTIER TIL TREDJE PLADSEN