Præmier for ugens stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner

Præmierne for ugens lektie:
1. pladsen = 12 points og 14 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner

Mills observatoriet, hed det. Et lille observatorie på en lille bakke i Dundee. Wallace kunne ikke undgå at syntes, at den lille gamle bygning fra 1935 nærmest lignede et miniature slot i distancen. Dog med en underlig halvkuppel som tag på den lille del af bygningen, der havde flere etager end et. Tårn kunne man næppe kalde det. En astronom bød eleverne velkommen, der i dagens anledning af field-trip var klædt og handlede som en mugglerklasse. ”Mit navn er Leroy Benson. Jeg er astronom og forfatter og bruger meget tid på at studere de himmellegemer, den magiske verden over os har at byde på.” Et par fnis kunne høres i baggrunden. Wallace kunne også mærke, hvor bedrevidende det lød nu hvor muggleren var tydeligt uvidende om den magiske verden, der gemte sig lige foran hans næsetip. Hvor sørgeligt det egentlig måtte være at søge efter UFO’er og rumvæsener, mens flyvende kareter og magikere rent faktisk fandtes. Tanken om UFO’er og rumvæsener blev hurtigt sat til skamme. Heldigvis havde det ikke været Wallace som havde bragt emnet på banen. ”Vi kigger ikke efter sådanne ting. Selvfølgelig er liv i rummet et vigtigt emne, men astronomi er så meget mere end det. Hvad der sker i himlen, kan forklare, hvad der sker her på Jorden eller på andre planeter i vores galakse og andre galakser flere lysår væk.” Eleverne havde stillet sig i et par rækker og kiggede interesseret med, da Leroy trykkede på en knap og igangsatte en susende lyd. Som resultat åbnede halvkuplen sig og en stjernehimmel glimtede ned til dem. ”Vi er heldige i dag. Stjerneklart. Vi har i dag koblet et TV til, så I alle kan følge med. Oh!” Han stoppede brat sin søgen i det kæmpestore teleskop og de efterfølgende minutter var gruppen indlagte til at høre om en eller anden stjerne, der lignede alle andre. Derefter om en planet - Venus? – der da virkede en smule mere interessant. Generelt afveg Wallace fra TV-skærmen og kiggede blot op på himlen. Jovist var det fedt at se det tæt på, men det virkede som taget ud af et TV-program. Himlen i sig selv uden nogen skærm imellem. Se det var et syn, der kunne noget.

‣ Klik her for at læse tidligere vindere af ugens lektie

Vinderen af Årets Lektie modtager dette trofæ, som er tegnet af Maison.

Præmier for ugens stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner

Præmierne for ugens lektie:
1. pladsen = 12 points og 14 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner

3! 2! 1! Startsignalet lød og lyden af de små motorer satte i gang. Med en reaktionsevne som den angriber, han nu var, pressede Wallace speederen i bund og susede fremad. Placeringen helt til højre for banen gav ham en nogenlunde position til det første sving på banen, som han i testløbet havde memoreret. Han hev rettet mod højre og mærkede, hvordan det lille motordrevne køretøj reagerede få millisekunder efter.

Banen havde virket for lille til de 10 Gokarts, da de havde startet. Som runderne blev til flere, blev mellemrummet mellem kørerne dog større. Hjelmene dækkede for, hvem de forskellige konkurrenter var. Han vidste eksempelvis ikke, hvor Aslak var på banen og nøj hvor han i det mindste godt gad at slå Montrose medspilleren. Måske også Corentine. Måske hun ikke var lige så hurtig på asfaltbanen som i luften. Alligevel vidste han, at de alle tre helt sikkert var blandt de førende. Det var to yderst tydelige grupper: De som elskede farten og de som hadede tanken om at køre galt. Quidditchspillerne og dermed Wallace var ikke-overraskende i den første kategori. Den, hvor chancen for et par blå mærker ikke skræmte dem fra lige at tage det næste sving i lidt for meget fart. Heller skræmte det Wallace at bruge en smule beskidte tricks. Som han næsten nåede op på siden af den forankørende, drejede Wallace rettet en smule mod modstanderen og mærkede, hvordan maskinerne ramte hinanden i et lille bump. Det var først da konkurrenten lagde an til at give igen, at Wallace hamrede bremsen i bund og så til, mens personen ukontrolleret kørte mod banens barriere. Ups. Selvom Wallace fik en konkurrent ud, kostede det ham. Inden farten igen, nåede to andre dog at overhale og han måtte på ny målsatte at indhente de forankørende.

Var det ikke for flaget, der viste at næste runde var sidste, havde Wallace gættet på at de stadig havde mange runder endnu. Men nej. Sidste omgang blev sat annonceret og koncentrationen skærpedes yderligere for at nå den eftertragtede førsteplads.

En plads Wallace næsten nåede. Smilende trak han hjelmen af hovedet. Nok var han ikke kommet først, men af at det var første gang, var han ikke ked af at tabe til en Mugglerfødt, der allerede ved Professorens snak om dagens aktivitet havde blæret sig med at have prøvet det mange gange før. I det mindste havde han ikke tabt til hverken Aslak og Corentine og det skulle de nok høre for et par gange.. Bare i de næste par uger.

‣ Klik her for at læse tidligere vindere af ugens lektie

Vinderen af Årets Lektie modtager dette trofæ, som er tegnet af Maison.

Præmier for ugens stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner

Præmierne for ugens lektie:
1. pladsen = 12 points og 14 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner

“UNO og færdig!” råber Daniel med et triumferende udtryk. Han kigger resten af flokken, som meget passende også kunne beskrives som tabere. I cirklen sidder 3 af hans roomies, og kaster misfornøjede blikke mod ham. Da Daniel og drengene var kommet tilbage fra lektionerne havde de fundet opholdstuen tom, så de havde bredt et tæppe ud, og begyndt på Daniels yndlingsspil Uno. “Hey det er ikke min skyld I ikke kan spille. Men I spiller bare videre. Den ultimative taber skal jo findes” siger Daniel, og soler sig i de sure blikke hans kommentar score. “Sååå vi glemmer totalt sidste runde, hvor du tabte med sådan 20 kort på hånden” svarer Damir og lægger en rød 4’er oven på bunken. De andre drenge begynder at grine. Daniel åbner munden for at komme med fået svar, men kan ikke komme på noget, hvilket får grinende til at eskalere. “Jeg har uden tvivl vundet mest” surmuler han, og onde øjne mod Chris, som han synes griner lige lovlig meget. “Så siger vi det” siger Toby i et nærmest syngende tonefald. “Hvad siger folk til at vi gør tingene lidt mere spændende?” “Hvad tænker du på” spørger Damir og alle drengene kigger spændt på Toby. “Altså hjemme hos mig, så spiller vi altid med straf. Bare som en lille tilføjelse” forklarer Toby. Han sender udfordrende øjne gennem sit pandehår, der ifølge Daniel nok snart skulle klippes. Toby er nødt til at kigge lettere opad for at kunne se noget, hvilket gør at han kommer til at se arrogant ud som han kommer med sit forslag. Nu er de jo nødt til at spille med straf. Daniel kender da også nogle, som dummeslag eller smølfespark. “Og en populær hjemme hos mig er flipendo” siger Toby. Både Chris og Damir nikker med entusiasme, men Daniel er lidt mere tøvende. Hvad fa’en er flipendo? Det måtte jo være en besværgelse, men han havde ingen ide om hvad det er. Var han virkelig den eneste i gruppen der ikke kendte den? “Men hvis vi gør det, skal jeg altså lige have lært den” griner Damir og klør sig i nakken. Aha! Daniel kunne pludselig se sit snit. “Jeg skal nok også have det genopfrisket. Det er noget tid siden jeg har brugt den”. Godt, nu lyder han ikke uvidende. Bare lettere glemsom. “Ja ja selvfølgelig. Kom! Lad os rykke sofaerne” siger Toby med stor iver i stemmen. “Skal I ikke lige spille færdigt?” spørger Daniel og kigger på Toby hånd. Han måtte have mindst 15 “Du har en pointe” smågriner han.

Runden sluttede: Toby på en 2. plads, Damir fik 3. pladsen og Chris kom sidst med sin 4. plads. “Okay siden det var min ide, og Daniel ikke helt kan besværgelsen, skal jeg så ikke demonstrere?” siger Toby Et bittert ansigt kommer frem på Daniels ansigt, før han kan stoppe det. Han skynder sig at finde en passende grimasse. Et der både siger “det er helt fint med mig” og “det var da en sjov kommentar omkring min inkompetence, du kom med der”. Det virker ikke til de lagde mærke til hans hårde ansigt. “Jo da, slå dig løs” siger Daniel og gør sit bedste for at beholde sin maske på. Han absolut hader at han ikke kender den pokkers besværgelse. Toby stiller sig klar foran sofaen, peger foran sig og siger: “Hvis taberen vil være så venlig” og peger på Chris. “Er I klar til at se en ægte mester i aktion? Flipendo” siger han med kraft i stemmen. Toby laver et flueben med tryllestaven, som til sidst får en lille hale på. Så skyder der et hvidt lys ud af staven, og Chris flyver gennem luften og lander så i sofaen, de så smart have stillet klar. Alle drengene begynder at skraldgrine. “Kæft du så dum ud Chris” griner Damir og bukker sammen af grin. Selv Chris kan ikke lade være med at smile, selvom det nok ikke ligefrem var en fantastisk følelse at være en sæk famlende ben og arme, da han fløj gennem luften. “Er vi klar til næste runde?”

Daniel vandt igen. Uno var bare hans spil! Og denne gang var det Damir som havde fået nummer sjok, og stod allerede klar foran sofaen. Daniel så lidt tøvende på sin tryllestav. Det virkede til at Toby havde glemt hvad han havde sagt, for han havde ikke tilbudt at hjælpe med besværgelsen. Daniel tog en dyb indånding og samlede modet til sit spørgsmål. “Hey øhm, Toby kunne du ikke lige, du ved, vise den der besværgelse igen?” spørger han med blikket rettet mod sin tryllestav. “Hov, jo da”. Han går mod Daniel. “Den er jo egentlig simpel nok. Du bevæger tryllestaven ned, så op så ned og op igen” siger han og viser den flueben lignende bevægelse. “Og så siger du flipendo. Husk at lægge tryk på -PEN” “Okay, jeg tror jeg kan huske det nu”. Daniel nikker stille for sig selv. Please lad mig gøre det her godt, beder han til sig selv. Jeg vil ikke mess det op. Damir står utålmodigt med vægten på højre ben. “FLIpendo” siger Daniel, men ved godt selv at besværgelsen ikke kommer til at virke. Der kommer et svagt hvidt lyd, og nærmest en udmattet pust fra tryllestaven. “Auch Daniel. Den kunne jeg virkelig mærke” siger Damir flabet. Daniel kan mærke hvor flov han bliver. Hvorfor kunne han ikke bare have sagt det ordentligt? “Vent, lad mig lige prøve igen. Det var bare et uheld” “Hvad? NEJ! Det var bare ærgerligt” udbryder Damir, mens han vifter hænderne i luften. “Er du bange for en lille flyvetur” kommer det fra Toby og Daniel går med. “Er du en lille fugl, bange for sin første flyvetur” siger Daniel. Han håber han kan bringe alt fokuset over på Damir, så han får chancen igen, uden det bliver pinligt for ham selv. Chris er gået med og det ender med Damir ikke har andet valg end at lade Daniel prøve igen. “Prøv at gøre det ordentligt denne gang” mukker han, og stiller sig igen klar. Bare rolig Damir, jeg har tænkt mig at gøre det ordentligt denne gang, tænker Daniel. “fliPENdo”. Et skarpt hvidt lys springer ud af staven, og vælter Damir ned i sofaen med stor kraft. Daniel kan ikke stoppe det selv glade smil der breder sig. “AV for helv-” brokker Damir, men begynder at grine. Daniel rækker sin hånd, og Damir lader sig trække op af den mørke sofa. “Bare vent Daniel, jeg får dig ned med nakken næste spil” “HA, som om det kan lade sig gøre. Så du kommer bare Damir” svarer Daniel og sætter sig så ned på tæppet igen, klar til næste runde.

‣ Klik her for at læse tidligere vindere af ugens lektie

Vinderen af Årets Lektie modtager dette trofæ, som er tegnet af Maison.

Præmier for ugens stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner

Præmierne for ugens lektie:
1. pladsen = 12 points og 14 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner

Konvolutten var ankommet til morgenmaden, og resten af skoledagen havde den vejet tungt i Leahs taske. Afsenderen på bagsiden angav at det var fra hendes far, og hun vidste godt hvad det betød. Helt sikkert var det en lang og unødvendig fortælling om, hvordan han havde tilbragt juleferien med hans nye kæreste, i stedet for med hans datter. Ikke just læsning Leah havde lyst til at fordybe sig i, men ved sengetid, da nattehimlen havde sænket sig over den magiske skole, kunne hun alligevel ikke holde nysgerrigheden tilbage, hvorfor hun fandt brevet frem og begyndte at læse:

'Leah, min skat
Jeg håber du har haft en god juleferie på skolen, og at gaverne nåede frem til dig? Hvis du har haft bare en halvt så god ferie som mig, er jeg faktisk ret overbevist om at du må erklære dig tilfreds.'

Gaverne var nået frem; en halskæde med et kringlet hjerte i, som Leah aldrig helt forventede at komme til at gå med, og en blomsterdekoreret dagbog. Hun havde på fornemmelsen at farens nye kæreste, Evelyn, nok havde haft en finger med i spillet, og måske havde fejlbedømt at Leah altså var 17 og ikke 10. Blot endnu en grund til at det var svært at forene sig med tanken om at faren havde fundet en ny. Alligevel læste hun videre:

'Evelyn og jeg rejste jo som tidligere fortalt til det nordligste Norge, og jeg kan godt fortælle dig, vi har virkelig fået nogle spændende oplevelser med. Foruden det afslappende og hyggelige ved at være alene i en hytte i bjergene, så vi også en masse vilde og store dyr, som vi med god fornuft holdt os på afstand af, selvom de ikke just ville kunne blive kategoriseret i ministeriet eller noget!
Det mest imponerende var dog da vi den ene af aftenerne var så heldige at se polarlys inde fra hytten. Vi slukkede alt lyset, og lod os betage af de dansende grønne, blå og lilla lys på nattehimlen. Man skulle næsten tro det var magi, min skat, men det er det ikke! Efterfølgende undersøgte vi det, og det viser sig at polarlys opstår når elektrisk ladede partikler fra Solen rammer Jordens magnetfelt. Hverken Evelyn eller jeg forstår helt logikken bag, men det var et fantastisk syn!'

Leah fornemmede hvordan en svag jalousi tog rod i maven. Hvad hun ikke ville give for at se polarlys. Det ville ikke kunne måle sig med nogle af de andre scenarier og landskabe, hun efterhånden havde fotograferet. I højere grad var jalousien nok også et ønske om at faren havde gjort mere for at være sammen med hende henover julen, men det var der ikke noget at gøre ved nu. Hun læste videre til afslutningen på brevet:

'Vi skal snart hjem igen, Evelyn og jeg, og vi har snakket om at ville have dig på besøg i påskeferien, hvis du er interesseret i det? Vi ved godt det egentlig er din mors tur til at have dig der, men du skal i hvert fald have tilbuddet!
Vi glæder os til svar fra dig,
- Far og Evelyn'

Det var næsten sygeligt hvordan hendes selvstændige far var gået fra et 'jeg' til et 'vi' i løbet af så kort tid, og selvom Leah ville ønske hun bare kunne være glad på hans vegne, var det virkelig svært, når hans prioritering var så åbenlys. Den nye kæreste kom først, derefter indfandt Leah sig blot. Rystende på hovedet pakkede hun brevet væk igen. De måtte vente med at få svar til senere.

‣ Klik her for at læse tidligere vindere af ugens lektie

Vinderen af Årets Lektie modtager dette trofæ, som er tegnet af Maison.