- Denvel Dumbel
- Aqua Aarud
- Darwin Atticus Waterfield
- Christopher Hobbs
- Hazel Black
- alfa praest
529 | aktive brugere |
18 | online brugere |
Hogwartsschool - Online Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab
Har du altid gået og ønsket, at du kunne blive en heks eller troldmand som i J. K. Rowlings univers?
Så har du nu muligheden!
Hogwartsschool er en online udgave af Hogwarts fra hendes univers.
Bland eliksirer sammen med dine venner, gå på opdagelse i den forbudte skov eller dueller mod dine fjender.
Ugens lektie og ugens stjerne 7, 93
En let tåge havde lagt sig over reservatet, en følelse af ikke at kunne få luft ramte mig, som jeg gik ned for at ville se til dyrene. Jeg forsøgte at ignorere det, sigtbarheden var dårligere end normalt, men en følelse af at der var behov for mig i reservatet gav en vilje. Jeg nåede endelig frem, det havde føltes som om det tog længere tid end nogensinde før. En følelse af uro og utryghed ramte mig som jeg trådte ind i området, tågen var blevet tykkere, og jeg fik kuldegysninger som jeg gik rundt.
Først havde alt virket meget roligt og som det plejede, det var først da jeg stod midt i reservatet at jeg så til højre imellem nogle bure, at jeg så noget der virkelig startede en skræk i livet på mig. En skikkelse af et menneske bevægede sig mellem burene, Jeg ville undersøge det nærmere og finde ud af hvem der rendte rundt i reservatet. Men noget var galt, mine fødder ville ikke flytte sig, et forsøg på at råbe til personen var mislykket, ingen lyd kom ud af min mund.
Jeg var bange og følte mig magtesløs, der var intet jeg kunne gøre. Den ukendte person bevægede sig stadig mellem burene, jeg kunne ikke se hvad der skete, men det var nemt at følge hvor personen befandt sig ud fra lysglimt som kunne stamme fra brugen af tryllestav. Dyrene var begyndt at beklage sig, men jeg kunne intet gøre. En tåre trillede ned af mine kinder, som jeg kunne mærke afmagten af intet at kunne gøre for at dyrene havde det godt. Jeg hørte en ond latter som var efterfulgt af lyden af dyr der sloges. Små hulk opstod og jeg indså at det var mine egne, tårerne stod ud af mine øjne som et vandfald, ingen anden lyd forlod min mund inden min stille hulken.
Pludselig kunne jeg ikke se skikkelsen mere, men når jeg så omkring mig var alle bure blevet åbnet og dyrene var overalt. Der var ikke gået længe før jeg var omringet af dyr, de var bange og sloges, flere af dem lå såret på jorden. Mit hjerte bankede, jeg var vred og knust alt sammen på en gang. En velkendt lyd lød i det fjerne, den nærmede sig mig hurtigt og pludselig kunne jeg se Perle, min elskede niffler som professor Picanto havde givet mig. perle var bange og ville søge tryghed hos mig, men som hun næsten var henne ved mig, opstod en ond latter igen, og den ukendte person var bag ved Perle. Og pludselig som Perle var lige foran mig, opstod der et lysglimt som ramte hende. Hun lå livløs på jorden foran mig, og som jeg så op, var der et lys på vej direkte imod mig. Men lige inden det ramte mig vågnede jeg, rystede og gennemblødt af sved.
Casimir havde sat sig brat op i sengen, og uden tøven tog hun sine skolebøger fra natbordet og begav sig ned i opholdsstuen. Bøgerne var blevet lagt på et bord, og kort efter havde hun slået op i sin spådomsbog, Casimir var nødt til at finde ud af, hvad hendes mareridt mon havde betydet. Det var svært at fokusere på, hvad der stod i bogen, hun blev distraheret af hendes krop, der fortsat rystede. Endelig fandt hun frem til hvor der stod noget om symboler i drømme. Men Casimir forstod ikke hvad hun læste, der var så mange symboler og de havde kunnet betyde forskellige ting. Men efter at have forsøgt at læse sig frem til svaret, var hun endelig kommet til et resultat som havde givet mening for hende.
Hun fandt sin notesbog og skrev ned, hvad hun fortolkede sit mareridt til at betyde. Tågen havde betydet at sigtbarheden var ringe, så det kunne betyde at hun havde svært ved at se hvad der ville komme. Og Casimir som stod og hverken kunne bevæge sig eller sige en lyd imens hun følte afmagt, havde nok betydet at hun følte en afmagt og at hun ikke havde noget at sige omkring de ting som der ville ske med reservatet, når der kom en ny professor til. Det var tydeligt, at hendes mareridt havde omhandlet reservatet og hendes frygt for, hvad der ville ske, når der kom en ny professor. Og delen med Perle havde også gjort det ekstra tydeligt for hende, for Perle var hendes et og alt, og hun frygtede netop at en ny professor ville tage Perle fra hende.
Casimir havde ikke nogen ide om hvor længe hun havde sat og undersøgt sit mareridt men pludselig havde hun kunne høre støj omkring sig, det fik hende til at indse at det var blevet morgen, og alle de andre elever var ved at vågne og gøre sig klar til morgenmaden. Casimir gned sig i øjnene og pakkede sine skoleting væk igen, hun havde stadig følt sig urolig efter sit mareridt, men hverdagen skulle passes. Så hun begav sig tilbage på sovesalen for at gøre sig klar til at starte dagen sammen med sine venner.
Præmier for ugens stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner
Præmier for ugens lektie:
1. pladsen = 12 points og 14 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner
6 stjerner
13 stjerner
5 stjerner
Læs mere | Skriv en kommentar (5) | Skrevet: 21/02/2024 17:17 | Kategori: Generelt
Ugens lektie og ugens stjerne 5, 93
Bundimun infektion. Det tog ikke Marlowe særlig lang tid at give diagnosen, da de ankom til huset - lugten alene var indikator nok. Alligevel gik de en runde omkring pejsen, for at sikre sig at det ikke kunne være askevindel, før de vendte sig mod frøken Trent. "Jeg er nødt til at brække gulvet op," sagde de undskyldende. "Det er bundimun, og de gemmer sig dernede, hvor de har godt gang i at smadre husets fundament." Frøken Trents øjne blev store, og dér kunne Marlowe godt se, at beskeden om hendes hjems snarlige kollaps kunne være blevet leveret mere elegant, eller i hvert fald medfølende. Men de var træt - det var den tredje opgave i dag, og deres arme værkede efter at være kravlet rundt i træer i nabobyen, for at få forstummet samtlige fwoopere, der gjorde beboerne vanvittige. "Altså, medmindre jeg brækker gulvet op og får dem fjernet," skyndte de sig at tilføje, men måske var alene det, at gulvet skulle ødelægges en rimelig hård nyhed at modtage på sådan en almindelig torsdag eftermiddag. Men ikke desto mindre var det omstændighederne, og dem kunne de ikke bløde meget mere op end det. "Skal du bruge noget?" spurgte frøken Trent forsigtigt. "Kaffe? Koben?" "Ja tak," svarede Marlowe til begge dele, og satte sig på hug nede på gulvet - det var under alle omstændigheder meget rart, for de havde været nødt til at dukke i nakken siden de kom ind på grund af de lave lofter. Måske kunne frøken Trent overveje at sænke gulvet, når det skulle genopbygges, men hun var ikke meget højere end morfar, så det ville næppe være noget hun tænkte over. Den lille heks forsvandt ud i køkkenet, og mens Marlowe lagde øret mod trægulvet for at lokalisere sit startpunkt, spredte duften af kaffen sig i stuen. Den blev serveret på et lille fad sammen med to småkager, og frøken Trent forsvandt igen, denne gang udenfor, inden hun kom tilbage med kobenet. "Jeg går ... jeg går ud i køkkenet imens," sagde hun nervøst, da hun lagde det fra sig ved siden af Marlowe.
De fandt en en sprække, som de med lidt arbejde med den spidse ende af kobenet kunne gøre dyb nok til at få ordentlig fat. Så gik de ud og fandt sin rygsæk, som havde de forskellige rengøringsremedier, der skulle til for at gøre kål på skadedyrene, før de kunne nå at sprøjte mere gift ud, der ville ødelægge det bærende fundament i frøken Trents hjem. Opgaver som disse var mere nervepirrende end at jagte fwoopere i trætoppene, for hvis de ikke gjorde det ordentligt var der mere på spil, end ømheden i deres muskler. Alt tydede på at den lille dame havde boet her i mange ord, og de kunne ikke forestille sig, at hun ville have lyst til at flytte, fordi en lang magizoolog kom til at rive det hele ned med et enkelt fejltrin. Kobenet blev sat i spænd, og Marlowe trak til, så det første gulvbræt blev revet op. De kunne se klanen af skadedyr bevæge sig med det samme, og rakte ud efter ansigtsmasken og sprayflasken med gift. To sprøjt - og de bevægede sig ikke mere. Lugten af råd og gift var kvalmende, og de fortrød at have bestilt kaffe, da de bevægede sig videre. Et gulvbræt mere, to sprøjt mere. Møjsommeligt arbejde, som sikkert kunne være lettet med magi, men Marlowe havde ikke rigtigt brugt sin tryllestav siden Thurlow blev genvalgt. Den føltes som en del af et samfund, som de ikke ville være en del af, og derfor var den pakket væk i sidelommen på rygsækken, så den var tæt på, hvis de skulle bruge den, men håbet var, at det skulle de ikke. De nød under alle omstændigheder det manuelle arbejde, der føltes mere berigende end at stå det samme sted, og ordne det hele med et par vrøvleord og et sus med en pind.
Det tog Marlowe en times tid at brække så meget gulv op, at de kunne hejse sig ned til fundamentet, hvor de måtte kravle rundt på alle fire for at komme rundt i krogene. Da de langt om længe var færdige, havde de spindelvæv i håret, rådnet træ og mudder på håndflader og knæ, og stank af gift. Kaffen var blevet kold, og småkagerne var nok mere sundhedsskadelige end hvad lidt sukker kunne gøre, så de bad frøken Trent om at smide det hele ud og lave gennemtræk, for at komme af med giftstanken. "Du skal nok vente lidt med at fikse gulvet, til du er sikker på, at de virkelig er helt væk," sagde de og gav hende en lap papir med deres adresse i Glasgow. "Hvis du finder tegn på mere, så kontakt mig. Det vil naturligvis være et gratis besøg. Hold øje med om stanken forsvinder."
Marlowe havde ikke planlagt flere opgaver den dag, så nu kunne de begynde deres rejse hjem. Hjem til Eli - hvis alt gik vel, ville de være hjemme sent på aftenen, og kunne nå at ligge en lille smule i hans arme og høre om hans dag, inden det hele startede forfra.
Præmier for ugens stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner
Præmier for ugens lektie:
1. pladsen = 12 points og 14 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner
5 stjerner
15 stjerner
Læs mere | Skriv en kommentar (4) | Skrevet: 07/02/2024 20:09 | Kategori: Generelt
Ledige stillinger
PROFESSORER TIL MAGIENS HISTORIE OG MAGISKE DYRS PASNING OG PLEJE SØGES
Sierra har desværre opsagt sin professorstilling, så vi har brug for en ny til at
overtage magiens historie, mugglerstudier og ministerie-uddannelsen.
Samtidig kom der ingen ansøgninger til magiske dyrs pasning og pleje, og det synes vi bare ikke kan passe, så vi søger også en, der vil tage sig kærligt at det og magizoolog-uddannelsen.
At være professor betyder, at man er chef (eller gamemaster) for sin faggruppe, og jobbet indebærer at finde på emner, mål og aktiviteter for eleverne, og uddanne udgåede, så fagene kommer i spil for sidens brugere.
Arbejdsopgaverne inkluderer:
- At finde på og eksekvere plots og emner (mål og missioner)
- At vedligeholde lektionsindledninger, lektioner og eksamener
- Internt samarbejde med den øvrige stab om optimering af sidens muligheder
Så hvis du kan se det fede i at bringe politik på bordet eller være vores magizoologiske ekspert, så er det måske dig, vi skal iklæde den lækre, røde farve.
For at komme i betragtning, skal du skrive en ansøgning til Morgan, hvor du kommer ind på, hvad du kan bidrage med til stillingen.
Ansøgningsfrist: 9. februar
Læs mere | Skriv en kommentar (4) | Skrevet: 02/02/2024 09:00 | Kategori: Job
Ugens lektie og ugens stjerne 4, 93
Ugens lektie og ugens stjerne - uge 4, årgang 93
Ugens lektie
Af Eve
Magizoolog
Selvom en dragonologpraktik var det ultimative mål, så var alternativet heller ikke værst. Afdelingen for overvågningen af Magiske væsner kaldte hende fra tid til anden ud til en opgave, som Eve tog på sig uden de store indvendinger. Det kunne hun i bund og grund takke sin mor for, eftersom det var hende der havde lagt et godt ord ind for sin datter, hos en gammel kollega fra afdelingen.
Man kunne ikke ligefrem sige at Ministeriet for Magi var ved at gå ned med lokaler. Lokaler havde de sådan set nok af, og det var nok nærmere et problem at holde dem alle ved lige. I hvert fald stod samtlige af dem blot og samlede støv, fordi de aldrig blev benyttet. Nogle samlede sågar mere end bare støv, havde de erfaret.
Eve var i hvert blevet tilkaldt, og skulle assistere dem i at bekæmpe en sværm af Doxyer der havde indtaget ét af de ubrugte lokaler.
Rustet med rigelige mængder doxycide, og et sæt brugbare besværgelser var hun altså på vej mod det pågældende lokale, i den fjerne ende af ministeriets mange korridorer. Man havde samtidig hentet en aftale ind, med en planteekspert der skulle stille en giftig Tentacula til rådighed. For når det kom til at skaffe Doxyer af vejen, så var den giftige plante intet mindre end et fremragende middel.
Et par burer var stillet til rådighed uden for døren. Lokalet lå ved første øjekast tomt hen, men man skulle ikke lade sig narre af synet. I krogende kunne hun fornemme en puslen og skraben, og sågar også en væsen. De gemte sig formentlig bare i bogreoler og skuffer på nuværende tidspunkt. Eve var i hvert fald ikke i tvivl om at de var der. Det var imidlertidig en anden opfattelse som den ministerieansatte der havde eskorteret hende derned, stod med. “Hm. Måske er de flyttet ud af sig selv.” sagde han i en konstaterende tone. Eves første reaktion var at ryste afvisende på hovedet. “Nej. Nej de er her skam” indvendte hun med et søgende blik i færd med at scanne lokalet.
Forsigtigt rakte hun en flad hånd ud foran den ministerieansatte i en gestikuleren om at han skulle bakke tilbage, og gerne helt ud af lokalet (det ville sådan set være at foretrække). Ud fra sin umiddelbare analyse af lydniveauet og aktiviteten i krogende, forberedte hun sig nemlig på et angreb. Et angreb der kunne indtræffe hvert øjeblik det skulle være.
Målet var at få så mange af dem ud i det åbne rum som muligt, før hun kunne indlede det vigtigste step, som var Doxycide. ‘Nå’ tænkte hun. ‘Hvor bliver i af, i små krapyler’.
Den første af de små bevingede bæster fløj frem af de mørke kroge, og havde kurs mod den indtrængende magizoolog. Hendes reaktionsevne blev demonstreret i sin bedste form, da tryllestaven blev hævet mod den angribende Doxy: “Flipendo!“- hendes timing var uden sidestykke, og den aggressive Doxy havde intet på hende.
Den ministerieansatte var i midlertid trådt et - hvis ikke to - skridt tilbage i sin forskrækkelse: der skulle der altså mere til, at forskrække én som Eve.
Lidt efter lidt kom de flyvende i sværmevis. ‘Gud hvor var der mange’, nåede hun at tænke af flere omgange, men formåede ikke desto mindre at holde koncentrationen ved lige, og hovedet koldt. En flittig anvendelse af henholdsvis Flipendo og Immobulus gjorde arbejdet betydeligt effektivt. Besværgelserne blev kastet i alle retninger: formet som cirkler der dækkede alle vinkler, så de vilde (og ikke mindst arrige) Doxyer aldrig nåede helt ind til hende.
Der kom endelig lidt ro på, nu hvor luften var pyntet med svævende Doxyer låst fast til ubevægelighed. “Har de brug for hjælp” afbrød den ministerieansatte hende med et hoved stikkende ind ad døren. Eve skævede bagud i orientering og konstaterede at han havde trukket sig helt ud på gangen. “Nej - Bliv dér.” markerede hun, og vendte så tilbage til arbejdet foran hende.
Eve trak en flaske bestående af en sort væske frem af sin lomme, skubbede låget af og lænede tryllestavsspidsen mod hældetuden: Doxycide. Det flydende middel blev ekstraheret fra flaskebeholderen og spredt ud i rummet med magien fra hendes tryllestav. Det næstbedste alternativ fordi hun ikke havde den smarte spray-tud, som ellers havde været nyttig i udførelsen af opgaven. Doxycide-miksturen spredte sig ud til sværmet af frosne Doxyer, for at gøre effekten mere permanent. Selvom dét ville naturligvis også løbe ud på et tidspunkt - men den burde give hende tid til at få dem alle anbragt i burene.
“Av for satan” Eve skar en overrasket grimasse og skød blikket ned mod sine fødder. Ved hendes ankel sad en snu og overset Doxy med tænderne klamret til huden. For fanden da også. “Dit dumme bæst” skændede hun af kræet, som nu opdagede at hun havde opdaget den og dertil blottede sine tænder imod hende. Lige som den skulle til at sætte de dobbeltrækkede tænder i hende for anden gang, pegede Eve dog sin tryllestav imod kræet og fangede den i en magisk bobbel. Hælen begyndte i det samme at svide ad pommerens til. “Det skal du få lov til at betale for” sagde hun til den i takt med at hun løftede den op så hun kunne se den i øjnene. “Jeg kender en giftig tentacula, der nok skal få gjort kål på dig”. Et skift i hendes blik fandt sted, som om hun kom på en bedre idé til dens skæbne “-Eller måske jeg skulle tage at beholde dig?” så kunne den da få lov til at leve sine dage ud om ikke andet. “Du og jeg har trods alt en fælles historie nu”. Eve smilede og rystede på hovedet over erkendelsen af, at hun talte til bæstet som om at det kunne forstå hende.
“Er alt okay derinde?” lød det ude fra gangen. “Ja ja” og dog. Hun havde selvfølgelig en lille nødsituation i form af Doxy-biddet på hælen. Heldigvis havde hun en modgift med. Helt uforberedt var hun trods alt ikke. Den bobbel-indespærrede Doxy blev hængende i luften som Eve jog hånden ned i lommen og fiskede en modgift frem, som hun straks hældte over biddet. “Nå, hvor kom vi fra?” mumlede hun så til sig selv, da behandlingen var overstået og modgiften stukket tilbage i lommen.
“Hjælp mig med at få burene ind” kommanderede Eve den ministerieansatte da hun igen trådte ud på gangen. Således hjalpes de ad, og fik skubbet fire store burer med plads til omtrent 15 Doxyer i hver, ind i lokalet. Efter cirka 10 minutter var den store sværm af Doxyer anbragt i de respektive burer, og situationen var således under kontrol. “Hold da op, hvor kom alle de Doxyer dog fra?” ytrede den ministerieansatte, der var tydeligt overrasket over mængden. “Jeg sagde jo, at de var der” svarede Eve i en skråsikker tone. Hvorfor stod han også der at betvivlede det, når nu én af hans overordnede var gået så langt som at tilkalde en magizoolog i decideret hastværk for at bekæmpe pesten. Nuvel.
Udenfor Ministeriet var planteeksperten - botaniker var nok et bedre begreb - dukket op. Han holdt parkeret med en flyvende karet, trukket af et par abraxaner - dog maskeret af magi, så ingen mugglere skulle falde over det usædvanlige syn. Sammen fik de bakset de Doxy-fyldte burer ombord. Eve vendte derefter tilbage til kontaktpersonen der havde tilkaldt hende, for en gennemgang og efterfølgende afslutning på sagen. Eve drog videre: endda med en ny følgesvend i formen af Doxyen der havde været fræk nok til at sætte sit bid i hende.
Læs andre gode lektier og bliv inspireret ved at klikke ind i dette emne: https://hogwartsschool.dk/forum/id/25641/
Ugens stjerne
1. Marlowe - 15 stjerner
1. Aberdeen - 15 stjerner
1. Eve - 15 stjerner
2. Billy - 5 stjerner
Guleroden ved at lave lektier
Guleroden ved at lave lektier består af, at man, hvis man kommer i top tre i ugens lektie, vinder en lille mængde points og galleoner. Jeg har kort ridset præmierne op her:
Præmier for ugens stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner
Præmier for ugens lektie:
1. pladsen = 12 points og 14 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner
(Ja, jeg mangler stadig én, der kan lave layout - og vi mangler også stadig flere lærerassistenter, så kom og leg med. Skriv mig en ugle, hvis du vil med ombord - vi har det sjovt!)
Læs mere | Skriv en kommentar (7) | Skrevet: 31/01/2024 17:17 | Kategori: Generelt
Quidditch på SØNDAG!
Kære alle
Så er det søndag (imorgen), vi skyder den første lynrunde i gang. Det starter 19.30 på slack tråden: #sagaslørdagsquiz, så du har lige 28 timers tid til at finde et hold!
Jeg forventer der varer ca en times tid, og hvis Håndbold finalen trækker ud, så starter Quizzen ikke før den er ovre!
Quiz/lynrunden på Slack
To gange om året, med datoer fastlagt i uge 1, vil jeg hoste en Quiz formentligt meget tæt beslægtet med modellen for Sagas Lørdagsquiz, hvor vi Quizzer i viden om hinanden, sjove minder, ChatGBT generede oversættelser mm. Her vil der ca være 3 kategorier med 10 spørgsmål i hver og for hvert svar man får korrekt, kan man skaffe 5 point til sit hold.
DATOERNE ER!
D. 28. Januar kl 19.30 er første Quiz!
D. 12. februar kl 19.30 er anden Quiz!
In game vindere året ud
Derudover har vi fundet in game vindere for året:
Efterårssemeteret:
Gryffindor vs Hufflepuff (Gryffindor vinder )
Slytherin vs Ravenclaw (Ravenclaw vinder)
Gryffindor vs Ravenclaw (uden vinder efter 9,5 timers kamp)
Foråretssemeret:
Ravenclaw vs Hufflepuff (Ravenclaw vinder)
Slytherin vs Gryffindor (Slytherin vinder knebent!)
Hufflepuff vs Slytherin (Hufflepuff vinder)
Gir’ det mening?
Hvis ikke – spørg, spørg, spørg endelig i kommentarerne. Og skriv gerne lige hvis i deltager i morgen!
Smashere og actionfigurer
Aslak Blanc
Læs mere | Skriv en kommentar (3) | Skrevet: 27/01/2024 12:15 | Kategori: Generelt
Ugens lektie er tilbage - og vi mangler hjælp!
Ugens lektie vender retur - og vi mangler hjælp!
Ugens lektie er retur
Lærerassistenterne og jeg har besluttet, at vi fra næste uge i indeværende år (uge 5, år 93) er retur med ugens lektie!
Det er altså nu, DU har chancen for at skrive en ekstraordinær lektie og vinde ugens lektie.
Vi vil hver uge vælge én vinder, mens resten af de nominerede offentliggøres i et emne (i første omgang).
Vi vil desuden bruge ferieugen (uge 6) på at hylde de bedste lektier fra årets forgange uger, så ingen bliver snydt.
Guleroden ved at lave lektier
Guleroden ved at lave lektier består af, at man, hvis man kommer i top tre i ugens lektie, vinder en lille mængde points og galleoner. Jeg har kort ridset præmierne op her:
Præmier for ugens stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner
Præmier for ugens lektie:
1. pladsen = 12 points og 14 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner
Vi mangler hjælp
Som du ser er mine skills til layout ikke-eksisterende. Jeg har altså virkelig brug for hjælp. Jeg har brug for en, der ugentligt kan hjælpe mig med layout på ugens lektie og ugens stjerne. Er det dig?
Du "ansøger" ved at sende mig en ugle, hvor du fortæller mig (og gerne viser mig) dine erfaringer med layout og grafisk opstilling af tekst.
Desuden mangler vi virkelig lærerassistenter. Vi har ændret proceduren, så man ikke længere er lærerassistent på et fag. Det betyder, at du har mulighed for at rette lektier i alt fra astronomi til magiske dyrs pasning og pleje til forvandling. Det er sjovt - og du får lov at fordybe dig i de kreative lektier, vi får ind.
Desuden er vi et team, der har fokus på, at alle trives og hvor der er plads til sjov og leg. Så hvis du har mod på en ny udfordring, skal du blot sende mig en ugle med en interessetilkendegivelse.
Slutteligt vil jeg gerne sige tak til jer alle for den pæne modtagelse. Det er mig en glæde at være tilbage.
Kontakt mig endelig, hvis du har spørgsmål.
Venlig hilsen
Silas
Læs mere | Skriv en kommentar (4) | Skrevet: 26/01/2024 11:38 | Kategori: Job
Professor søges
Professor søges
Dette er din mulighed for at være med på holdet
Magiske dyrs pasning og pleje & Magizoolog
Eliza har desværre valgt at opsige sin stilling som professor i de magizoologiske fag, hvilket betyder at stillingen nu er ledig og kan blive din.
Magizoologprofessoren er ansvarlig for magizoologuddannelsen og magiske dyrs pasning og pleje. Som professor er det dit arbejde at opdatere lektioner, og at holde skik på mål og missioner til både elever og udgåede. Du er den alvidende boss på dit fagområde, og ansvarlig for de uddannelsesretninger og IG jobs, der er tilknyttet. Du også en vigtig del af vores professorstab, og vil indgå i samarbejdet om at udbrede sjov og spas til sidens brugere.
Hvis du er i tvivl, så er det Morgan du skal sende fjerkræet efter. Du skal forklare, hvad du kan bidrage med til stillingen.
Der er åbent for ansøgninger til og med mandag den 29. januar.