- Denvel Dumbel
- Aqua Aarud
- Darwin Atticus Waterfield
- Christopher Hobbs
- Hazel Black
- alfa praest
529 | aktive brugere |
16 | online brugere |
Hogwartsschool - Online Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab
Har du altid gået og ønsket, at du kunne blive en heks eller troldmand som i J. K. Rowlings univers?
Så har du nu muligheden!
Hogwartsschool er en online udgave af Hogwarts fra hendes univers.
Bland eliksirer sammen med dine venner, gå på opdagelse i den forbudte skov eller dueller mod dine fjender.
Ugens lektie og ugens stjerne 2, 94
"Er du bange for slanger, bløddyr?" Lød en irriterende stemme ved sin af hende, en som hun kun anerkendte ved at rynke provokeret på næsen. Hun behøvede ikke at kigge i hans retning for at vide, at det var Jake Davis. "Vel er jeg ej," Hun prøvede at lyde overbevisende, men hånden var for længst gledet ned i lommen for at holde om billedet af mødrene, en dårlig vane som brød frem når hun var nervøs. En vane Jake formentlig så igennem, hvorfor han fortsatte med at presse på. "Den bider ikke, modsat dig." Ude af øjenkrogen, kunne hun fornemme hans rolige håndtering af slangebæstet. Hun rullede øjne af hans reference til dengang hun havde bidt ham i hånden, velfortjent selvfølgelig.
"Her," Sagde han og rakte reptilet hen imod hende, idet det hvislede irritabelt. Hun så kort op i de blå øjne, blev mødt af en anstrengende skadefryd. Usikkert og utilfredst holdt hun sitrende hænder frem for at modtage. Slangen viklede sig omkring hendes arm, imens løven forsøgte at holde sig i ro. Vejrtrækningen blev glemt, da væsnet stirrede direkte på hende med sine onde, røde øjne. Tungen stak ud, kildede ubehageligt mod hendes arm. Den virkede.. vred, syntes Wren. "Få den væk!" Peb hun pludseligt og forsøgte sig at ryste slangen over i den næste persons favn. "Nu!" Væsnet hvæsede pikeret over måden det blev behandlet på, en advarsel som blot gjorde Wren endnu mere panisk. "Rolig nu, Wren," Forsøgte Jake at afbryde hendes bevægelser, men før hun vidste af det blev hun bidt, hårdt, i hånden. "Av!" Udstødte hun og slangen fløj i et spjæt over til grævlingepigen ved hendes side. Den lille løve klemte hårdt om stedet hun var blevet bidt, så pinligt op på mosterens skuffede udtryk. Kinderne blev varme, da hun mærkede de andres blikke på hende. Særligt Jakes skæve smil ætsede sig fast. Dumme, dumme askevindel.
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner
20 stjerner
22 stjerner
9 stjerner
Læs mere | Skriv en kommentar (5) | Skrevet: 28/03/2024 10:38 | Kategori: Generelt
Professor søges
Professor søges
Dette er din mulighed for at være med på holdet
TRYLLESTAVSVIDENSKAB
Desværre har Mahir sagt op som professor for tryllestavsvidenskab, hvilket betyder at stillingen nu er ledig og kan blive din.
Som professor er din karakter ekspert indenfor sit fag, det betyder at sørge for lektionerne er som de skal våre, og at sætte mål og udfordringer op sammen med sidens brugere. Det er dit arbejde at opdatere lektioner, og at holde skik på mål og missioner til både elever og udgåede. Du vil også; være ansvarlig for de uddannelsesretninger og IG-jobs, der er tilknyttet
Du bliver en vigtig del af vores professorstab, og vil indgå i samarbejdet om at udbrede sjov og spas til sidens brugere.
Hvis det lige er noget for dig, så smid en ugle efter Trinity. Du skal forklare, hvad du kan bidrage med til stillingen.
Der er åbent for ansøgninger til og med onsdag den 3. april.
Læs mere | Skriv en kommentar (2) | Skrevet: 25/03/2024 18:56 | Kategori: Generelt
Ugens lektie og ugens stjerne 1, 94
Den tunge fugtighed klistrede sig til hende og hun kunne mærke at hendes hår allerede var begyndt at kruse, da hun satte sig ved et af de ledige borde i drivhuset. Hun lavede et mentalt notat om at det var vigtigt at huske at flette sit hår før hver fremtidige botanik time ellers ville hun går her fra og ligne hun havde fået stød. Og kruset hår og mudder var ikke ligefrem et look der ville hjælpe hendes fremtid. Professor Lawrence tog venligt imod dem alle og begyndte introduktionen af botanik. Henrietta var egentlig stor fan af Professor Lawrence, hun var nemlig også Hogwarts eliksir professor. Og eliksir var et fag Henrietta planlagde at være ekspert i. Og hvis professor Lawrence mente at botanik var et fag værd at investerer tid, så ville Henrietta give det sit bedste. Mudder og dragemøg og det hele. Professor Lawrence var i gang med en fremlæggelse af hvad de forskellige drivhuse indeholdt, samt hvad hendes forventninger til eleverne var. Henrietta fulgte godt med, imens hun tog notater til strukturen af drivhusene, eller hun forsøgte i hvert fald at holde interessen oppe, imens hun fulgte med. Men hun kunne mærke sveden begyndte at pible frem alle mulige ubehagelige steder og med et kort og hurtigt blik rundt på de andre elever, kunne hun se at hun var ikke den eneste der var påvirket af heden i drivhuset. Og med et lille grin noterede hun i bunden af sin notesbog; ”Fletning, deodorant, lommeletter i inderlommen.” før timen afsluttedes.
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner
18 stjerner
20 stjerner
15 stjerner
Læs mere | Skriv en kommentar (6) | Skrevet: 23/03/2024 20:28 | Kategori: Generelt
Pokaloverrækkelse år 93
Så runder vi endnu et flot år af, og derfor vil vi traditionen tro, gerne hylde de flittige og se tilbage på de gode minder.
Vi vil gerne sige jer en stor tak for både lektier, deltagelse i konkurrencer og fantastiske emner der er spillet i løbet af året.
Stort tillykke til Hufflepuff der løber med pokalen dette år
Så bliver det spændende! Hvem har egentlig vundet kollegiepokalen tror du? Jamen lad os afsløre det *trommehvirvel*...
...og vinderen af kollegiepokalen er...
(Klik på mig...)
Vinder af Elevpokalen
Casimir Fischer
Casimir har gjort et fantastisk arbejde dette år og har indsamlet hele 318 point!. Kæmpe stort tillykke!Vi håber på at næste år bliver lige så aktivt, og gerne med endnu flere point og lektier på banen! Held og lykke alle sammen!
Læs mere | Skriv en kommentar (4) | Skrevet: 11/03/2024 20:33 | Kategori: Lærerstaben
Årets lektie og årets stjerne - år 93
Spådom (uge 7)
Magizoolog (uge 5)
Besværgelsesmester (uge 1)
Bundimun infektion. Det tog ikke Marlowe særlig lang tid at give diagnosen, da de ankom til huset - lugten alene var indikator nok. Alligevel gik de en runde omkring pejsen, for at sikre sig at det ikke kunne være askevindel, før de vendte sig mod frøken Trent. "Jeg er nødt til at brække gulvet op," sagde de undskyldende. "Det er bundimun, og de gemmer sig dernede, hvor de har godt gang i at smadre husets fundament." Frøken Trents øjne blev store, og dér kunne Marlowe godt se, at beskeden om hendes hjems snarlige kollaps kunne være blevet leveret mere elegant, eller i hvert fald medfølende. Men de var træt - det var den tredje opgave i dag, og deres arme værkede efter at være kravlet rundt i træer i nabobyen, for at få forstummet samtlige fwoopere, der gjorde beboerne vanvittige.
"Altså, medmindre jeg brækker gulvet op og får dem fjernet," skyndte de sig at tilføje, men måske var alene det, at gulvet skulle ødelægges en rimelig hård nyhed at modtage på sådan en almindelig torsdag eftermiddag. Men ikke desto mindre var det omstændighederne, og dem kunne de ikke bløde meget mere op end det. "Skal du bruge noget?" spurgte frøken Trent forsigtigt. "Kaffe? Koben?" "Ja tak," svarede Marlowe til begge dele, og satte sig på hug nede på gulvet - det var under alle omstændigheder meget rart, for de havde været nødt til at dukke i nakken siden de kom ind på grund af de lave lofter. Måske kunne frøken Trent overveje at sænke gulvet, når det skulle genopbygges, men hun var ikke meget højere end morfar, så det ville næppe være noget hun tænkte over. Den lille heks forsvandt ud i køkkenet, og mens Marlowe lagde øret mod trægulvet for at lokalisere sit startpunkt, spredte duften af kaffen sig i stuen. Den blev serveret på et lille fad sammen med to småkager, og frøken Trent forsvandt igen, denne gang udenfor, inden hun kom tilbage med kobenet. "Jeg går ... jeg går ud i køkkenet imens," sagde hun nervøst, da hun lagde det fra sig ved siden af Marlowe.
De fandt en en sprække, som de med lidt arbejde med den spidse ende af kobenet kunne gøre dyb nok til at få ordentlig fat. Så gik de ud og fandt sin rygsæk, som havde de forskellige rengøringsremedier, der skulle til for at gøre kål på skadedyrene, før de kunne nå at sprøjte mere gift ud, der ville ødelægge det bærende fundament i frøken Trents hjem. Opgaver som disse var mere nervepirrende end at jagte fwoopere i trætoppene, for hvis de ikke gjorde det ordentligt var der mere på spil, end ømheden i deres muskler. Alt tydede på at den lille dame havde boet her i mange ord, og de kunne ikke forestille sig, at hun ville have lyst til at flytte, fordi en lang magizoolog kom til at rive det hele ned med et enkelt fejltrin. Kobenet blev sat i spænd, og Marlowe trak til, så det første gulvbræt blev revet op. De kunne se klanen af skadedyr bevæge sig med det samme, og rakte ud efter ansigtsmasken og sprayflasken med gift. To sprøjt - og de bevægede sig ikke mere. Lugten af råd og gift var kvalmende, og de fortrød at have bestilt kaffe, da de bevægede sig videre. Et gulvbræt mere, to sprøjt mere. Møjsommeligt arbejde, som sikkert kunne være lettet med magi, men Marlowe havde ikke rigtigt brugt sin tryllestav siden Thurlow blev genvalgt. Den føltes som en del af et samfund, som de ikke ville være en del af, og derfor var den pakket væk i sidelommen på rygsækken, så den var tæt på, hvis de skulle bruge den, men håbet var, at det skulle de ikke. De nød under alle omstændigheder det manuelle arbejde, der føltes mere berigende end at stå det samme sted, og ordne det hele med et par vrøvleord og et sus med en pind.
Det tog Marlowe en times tid at brække så meget gulv op, at de kunne hejse sig ned til fundamentet, hvor de måtte kravle rundt på alle fire for at komme rundt i krogene. Da de langt om længe var færdige, havde de spindelvæv i håret, rådnet træ og mudder på håndflader og knæ, og stank af gift. Kaffen var blevet kold, og småkagerne var nok mere sundhedsskadelige end hvad lidt sukker kunne gøre, så de bad frøken Trent om at smide det hele ud og lave gennemtræk, for at komme af med giftstanken. "Du skal nok vente lidt med at fikse gulvet, til du er sikker på, at de virkelig er helt væk," sagde de og gav hende en lap papir med deres adresse i Glasgow. "Hvis du finder tegn på mere, så kontakt mig. Det vil naturligvis være et gratis besøg. Hold øje med om stanken forsvinder."
Marlowe havde ikke planlagt flere opgaver den dag, så nu kunne de begynde deres rejse hjem. Hjem til Eli - hvis alt gik vel, ville de være hjemme sent på aftenen, og kunne nå at ligge en lille smule i hans arme og høre om hans dag, inden det hele startede forfra.
Vi fortsætter med ugens lektie i det nye år og håber at I fortsat har lyst til at lave så mange lektier, at vi knapt kan følge med. Som en teaser for det nye år kan vi røbe, at Piper arbejder på et nyt design til nyhederne, mens resten af teamet lader batterierne op til at det går løs i uge 1. Vi glæder os til at læse jeres kreative lektier.
Guleroden ved at lave lektier | Hvis man kommer i top tre i ugens lektie og/eller ugens stjerne, vinder man en lille mængde points og galleoner. Jeg har kort ridset præmierne op her:
Præmier for ugens stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner
Præmier for ugens lektie:
1. pladsen = 12 points og 14 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner
36 stjerner
55 stjerner
30 stjerner
Læs mere | Skriv en kommentar (7) | Skrevet: 06/03/2024 18:23 | Kategori: Generelt
Tips til avisen år 93
Læs mere | Skriv en kommentar (1) | Skrevet: 29/02/2024 20:59 | Kategori: Generelt
Ugens lektie og ugens stjerne 8, 93
Jake var vild med besværgelseslektionerne. Ved Ms. Moores introduktion begyndte han at spekulere, hvad han kunne bruge Accio til. Hvem han lå under sin varme dyne, og vidste han ville fryse for meget, hvis han stod op, kunne han bruge besværgelsen til at få hans tøj hen til ham. Hvis han sad på biblioteket, og en bog var uden for hans rækkevidde, kunne han bruge besværgelsen til, at få den ønskede bog hen til dig. Til lidt sjovere formål, kunne han bruge det mod hånden han ville drille. Bruge Accio til, at få fat i deres ting, inden de kunne nå at gøre noget. Tanken fik ham til at smile. Tankerne havde ført ham væk i en rum tid, hvor nogle af de andre elever var i gang med, at øve sig. Han kom hurtigt på benene, for at undgå at fremstå langsom, og fjerne mistanken om, at han faldt i staver. Sidemakkeren havde fået hidkaldt sin første fjerpen efter et par forsøg. Da det lykkedes for Andreas, hans sidemakker, blev drengen ivrig efter at få flere ting til sig. Jake smilede næsten umærkeligt, og lod blikket vandre over en del ting, som kunne være fede at få hen til sig. Øjnene hvilede på et af hans medstuderendes notesbog. Nysgerrigheden overtog ham, og af en eller anden grund troede han ikke på, at notesbogen kun ville indeholde noter fra Besværgelseslektionerne. “Accio” lød det fra Jake, som endnu ikke havde lært at bruge den nonverbale metode. Ingen farve kom fra tryllestavens spids, efter han havde lavet bevægelsen, som var en horisontal halvcirkel. Kort tid efter kunne han gribe ud efter notesbogen, og uden at ejermanden havde opdaget ham endnu. Andreas havde opdaget det, og var blevet ligeså nysgerrig. Sammen slog de op, og blev først skuffet, ved de første siders ihærdige noteringer fra besværgelsestimerne. Deres nysgerrighed blev dog totalt tilfredsstillet, da Jake slog op på en side, hvor pigen tydeligvis havde dagdrømt, om Andreas’ krøller og såkaldte drømmende øjne. Jake brød ud i et hånligt grin, mens Andreas vrængede ansigt. Piger havde lus, som de absolut ikke skulle i nærheden af. Denne besværgelse var meget brugbar, og Jake glædede sig til, at bruge den udenfor lokalet.
Præmier for ugens stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner
Præmier for ugens lektie:
1. pladsen = 12 points og 14 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner
11 stjerner
23 stjerner
3 stjerner