Elias: Eller en King, hvis man er kvinde 😏
(2024-10-18 22:05:00)
Rhysand: Alle burde virkelig afprøve en prins mindst én gang i sit liv 😏
(2024-10-18 18:52:00)
Jonathan: Så har avisen udgivet alle sine udgivelser i nyt format én gang. Tjek de seneste udgivelser og smid en kommentar. Kan du finde dagens ester egg i AFH?
(2024-10-18 18:23:00)
Saranna: Jeg søger en der vil drikke polyjuice og sweettalke Cat det er som om jeg dummer mig hele tiden
(2024-10-17 21:23:00)
Bartholomew: Emner vil blive besvaret snarest!
(2024-10-17 20:23:00)
Casimir: Åårh Loraine ministeren, er da godt i gang med at drikke på sit kontor og lade som om han laver noget vigtigt🤣
(2024-10-17 14:17:00)
- Vivienne Rousseau
- Elmer Stowe
- Octavian Vincent
- Atticus Nazario
- Noreen Gisler
- Anariya LeDeFleur
| 519 | aktive brugere |
| 6 | online brugere |
Hogwartsschool - Online Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab
Har du altid gået og ønsket, at du kunne blive en heks eller troldmand som i J. K. Rowlings univers?
Så har du nu muligheden!
Hogwartsschool er en online udgave af Hogwarts fra hendes univers.
Bland eliksirer sammen med dine venner, gå på opdagelse i den forbudte skov eller dueller mod dine fjender.
Ugens lektie og ugens stjerne 8, 96
UGENS LEKTIE
Uge 8
1 PLADSEN
2 PLADSEN
3 PLADSEN
SARANNA,
ASTROLOGI, (1. årgang)
At skulle igennem alt det her med hvordan månen stod da man blev født var virkelig frustrerende, ikke fordi hun ikke ville finde ud af det, men fordi hun virkelig ikke var god til astronomien, stjerner og måne var bare så forvirrende, for Saranna var stjernetegnene meget mere spændende og selvom det førte til det her, så skulle hun stadig sidde og kigge på et kort, for at se tilbage på 7. august år 85. Saranna følte en smule angst over at skulle kigge på det her kort, for tænk hvis hun fik kigget forkert? Så skulle hun jo til at starte forfra og ikke nok med det, så var hun så fokuseret på at hun bare gerne ville kidnappe en af skolens husalfer, at hun slet ikke kunne fokusere på dagens opgave.
“Professor Månesyg? Jeg mener… Måneskin, jeg bliver månesyg… Nej forvirret… Jeg… ÅÅÅRH!” Det sidste kom som sådan et udbrud, at hun fik skubbet alle sine ting på gulvet og hun måtte læne sig surt tilbage, det var altså bare ikke det hun forventede, men professor Måneskin var heldigvis så mild og nok også sær nok til at kunne bære Sarannas udbrud. I hvert fald kom hun roligt ned til hende og lagde hånden på hendes skulder, for at berolige Saranna, hvilket da heldigvis også var alt hun havde brug for. “Jeg kan ikke finde ud af hvor månen stod den 7. august år 85, det er forvirrende.” Saranna var på grænsen til gråd og blev frustreret over det kort de havde fået udleveret for år 85, de var jo alle fra det år, men professor Måneskin var rolig og smilede bare. “Du skal kigge på Stenbukken, mit barn.” Saranna måbede, ville det sige hendes Ascendant og Månetegn så var det samme? Betød det det samme?
Forvirret og frustreret slog Saranna op i bogen og fandt ganske rigtigt frem til stenbukken under månetegn, hvor hun begyndte at læse. Alt hun kunne læse var, at hun var god til tid og sted, altid kom til tiden, men i virkeligheden var hemmeligt bange for at være en fiasko, hvorfor ord som uambitiøs virkelig ville ramme hårdt. Hun kunne læse at månetegnet Skorpionen ville fortælle man var moden i en tidlig alder, men livet for denne skulle også blive lettere med årene. Det man dog skulle huske med månen i Stenbukken var, at mens alle andre stadig kæmpede for at opnå en drøm, så havde hun allerede gjort det, men hun ville også være loyal og hjælpe andre- Dertil ville en med månen i stenbukken også have en skjult følsom side, men fordi den er skjult vil denne ofte være der for oversensitive venner og selv være misundelig på følelsesmenneskers ansvarsløshed.
Saranna sank en klump, var det virkelig hende? Ja det var det egentligt nok, hun havde et hårdt ydre og var ikke god til at gå i dybden med den kærlighed hun havde. Hun var godt nok ikke meget voksen endnu, men hun kunne godt se sig selv i det, hun kunne virkelig godt fornemme det her var hende, men nu var hun nysgerrig på om de skulle bruge det til mere næste år og om den hun endte med at trække med til at kidnappe en husalf, ville blive sensitiv hvis de blev opdaget? Nah det kunne hun ikke tænke på, det skulle bare ske, de skulle kidnappe en husalf!
“Professor Månesyg? Jeg mener… Måneskin, jeg bliver månesyg… Nej forvirret… Jeg… ÅÅÅRH!” Det sidste kom som sådan et udbrud, at hun fik skubbet alle sine ting på gulvet og hun måtte læne sig surt tilbage, det var altså bare ikke det hun forventede, men professor Måneskin var heldigvis så mild og nok også sær nok til at kunne bære Sarannas udbrud. I hvert fald kom hun roligt ned til hende og lagde hånden på hendes skulder, for at berolige Saranna, hvilket da heldigvis også var alt hun havde brug for. “Jeg kan ikke finde ud af hvor månen stod den 7. august år 85, det er forvirrende.” Saranna var på grænsen til gråd og blev frustreret over det kort de havde fået udleveret for år 85, de var jo alle fra det år, men professor Måneskin var rolig og smilede bare. “Du skal kigge på Stenbukken, mit barn.” Saranna måbede, ville det sige hendes Ascendant og Månetegn så var det samme? Betød det det samme?
Forvirret og frustreret slog Saranna op i bogen og fandt ganske rigtigt frem til stenbukken under månetegn, hvor hun begyndte at læse. Alt hun kunne læse var, at hun var god til tid og sted, altid kom til tiden, men i virkeligheden var hemmeligt bange for at være en fiasko, hvorfor ord som uambitiøs virkelig ville ramme hårdt. Hun kunne læse at månetegnet Skorpionen ville fortælle man var moden i en tidlig alder, men livet for denne skulle også blive lettere med årene. Det man dog skulle huske med månen i Stenbukken var, at mens alle andre stadig kæmpede for at opnå en drøm, så havde hun allerede gjort det, men hun ville også være loyal og hjælpe andre- Dertil ville en med månen i stenbukken også have en skjult følsom side, men fordi den er skjult vil denne ofte være der for oversensitive venner og selv være misundelig på følelsesmenneskers ansvarsløshed.
Saranna sank en klump, var det virkelig hende? Ja det var det egentligt nok, hun havde et hårdt ydre og var ikke god til at gå i dybden med den kærlighed hun havde. Hun var godt nok ikke meget voksen endnu, men hun kunne godt se sig selv i det, hun kunne virkelig godt fornemme det her var hende, men nu var hun nysgerrig på om de skulle bruge det til mere næste år og om den hun endte med at trække med til at kidnappe en husalf, ville blive sensitiv hvis de blev opdaget? Nah det kunne hun ikke tænke på, det skulle bare ske, de skulle kidnappe en husalf!
UGENS STJERNE
Uge 8
CASIMIR & SARANNA
5 stjerner
5 stjerner
MAKAYLA
20 stjerner
20 stjerner
Læs mere | Skriv en kommentar (5) | Skrevet: 26/09/2024 17:53 | Kategori: Generelt
Se hvordan det er gået med Ugens Lektie og Ugens Stjerne 7, 96
UGENS LEKTIE
Uge 7
1 PLADSEN
2 PLADSEN
3 PLADSEN
MAKAYLA,
MDPoP, (3. årgang)
Makayla sad på en træstup på det område, hvor undervisningen i Magiske Dyrs Pasning og Pleje i dag foregik. Professoren havde samlet tredje årgang om dagens magiske væsen, hvilket denne gang var en gruppe Mackled Malaclaws, som var nogle grå krabber med grønne spots. Krabberne var blevet bragt frem i store trækasse, og lige nu kravlede de uroligt rundt. Makayla skulede til dem, for der var et eller andet ved dem, som gav hende kuldegysninger.
Deres professor gik frem og tilbage og forklarede, hvordan krabberne kunne give frygteligt uheld, hvis de bed nogen. "I skal være rigtig forsigtige," advarede professoren. "Et bid fra disse væsener kan betyde uheld i op til en hel uge!" advarede professoren med et blik der indikerede, at der ikke var tale om fup. Makayla skævede til en af de andre elever, som kløede sig nervøst bag øret. Alle virkede lettere anspændte for dagens time.
Midt i professorens foredrag om krabberne mærkede Makayla pludselig noget mod sin ankel. Hun så ned og fik øje på en af krabberne, der på en eller anden måde var sluppet fri fra kassen. Krabben klemte sine kløer tættere om hendes sok, og før hun kunne nå at reagere, mærkede hun et skarpt stik af smerte. "Av!" udbrød hun og rykkede sin fod væk, men det var for sent. Krabben havde allerede sluppet sit bid.
Professoren stoppede med at tale og så med det samme hen mod Makayla. "Frøken Winthrop!" udbrød professoren. "Det var det, jeg advarede om!" Makaylas hjerte slog lidt hurtigere end før. Det var jo ikke hendes skyld, at den havde bidt hende... og hvad nu? Hun vidste godt, at det ikke var smart at blive bidt, lige meget hvilket væsen der var tale om, men hun havde altid troet, at rygterne om krabbernes uheld var overdrevet. Nu havde hun alligevel fået et bid, og hun kunne mærke en kold følelse krybe op ad hendes ben. Makayla blev sendt op på hospitalsfløjen for at blive tjekket, men mere kunne healeren ikke rigtig gøre, og allerede samme dag begyndte uheldene at komme.
Først spildte hun hele sit blækhorn ud over sin opgave i Magiens Historie. Hun var kun nået halvvejs, og nu var den sorte væske løbet hen over hele pergamentet. Professoren i faget skævede til hende. "Frøken Winthrop, det ligner ikke dig at være så uopmærksom," konkluderede professoren.
Senere på dagen faldt hun så lang hun var, da hun var på vej hen til Slytherins opholdsstue. Hun landede hårdt på knæene og måtte have hjælp af en anden elev for at komme op igen. Det var pinligt, og hun mærkede varme stige op i kinderne. Da hun endelig nåede frem til kollegiets opholdsstue, opdagede hun, at hun havde glemt sin tryllestav ved søen. Hun sukkede dybt. Det var ikke bare uheld; det føltes, som om hele verden var imod hende. Om det var krabberne eller bare fordi hun var lidt mere uheldig den dag vidste hun ikke. For hun kunne næsten ikke fatte, at sådan et lille dumt dyr kunne forårsage så meget besvær. Hvad var meningen med at skabe et væsen, der kun bragte uheld?
Deres professor gik frem og tilbage og forklarede, hvordan krabberne kunne give frygteligt uheld, hvis de bed nogen. "I skal være rigtig forsigtige," advarede professoren. "Et bid fra disse væsener kan betyde uheld i op til en hel uge!" advarede professoren med et blik der indikerede, at der ikke var tale om fup. Makayla skævede til en af de andre elever, som kløede sig nervøst bag øret. Alle virkede lettere anspændte for dagens time.
Midt i professorens foredrag om krabberne mærkede Makayla pludselig noget mod sin ankel. Hun så ned og fik øje på en af krabberne, der på en eller anden måde var sluppet fri fra kassen. Krabben klemte sine kløer tættere om hendes sok, og før hun kunne nå at reagere, mærkede hun et skarpt stik af smerte. "Av!" udbrød hun og rykkede sin fod væk, men det var for sent. Krabben havde allerede sluppet sit bid.
Professoren stoppede med at tale og så med det samme hen mod Makayla. "Frøken Winthrop!" udbrød professoren. "Det var det, jeg advarede om!" Makaylas hjerte slog lidt hurtigere end før. Det var jo ikke hendes skyld, at den havde bidt hende... og hvad nu? Hun vidste godt, at det ikke var smart at blive bidt, lige meget hvilket væsen der var tale om, men hun havde altid troet, at rygterne om krabbernes uheld var overdrevet. Nu havde hun alligevel fået et bid, og hun kunne mærke en kold følelse krybe op ad hendes ben. Makayla blev sendt op på hospitalsfløjen for at blive tjekket, men mere kunne healeren ikke rigtig gøre, og allerede samme dag begyndte uheldene at komme.
Først spildte hun hele sit blækhorn ud over sin opgave i Magiens Historie. Hun var kun nået halvvejs, og nu var den sorte væske løbet hen over hele pergamentet. Professoren i faget skævede til hende. "Frøken Winthrop, det ligner ikke dig at være så uopmærksom," konkluderede professoren.
Senere på dagen faldt hun så lang hun var, da hun var på vej hen til Slytherins opholdsstue. Hun landede hårdt på knæene og måtte have hjælp af en anden elev for at komme op igen. Det var pinligt, og hun mærkede varme stige op i kinderne. Da hun endelig nåede frem til kollegiets opholdsstue, opdagede hun, at hun havde glemt sin tryllestav ved søen. Hun sukkede dybt. Det var ikke bare uheld; det føltes, som om hele verden var imod hende. Om det var krabberne eller bare fordi hun var lidt mere uheldig den dag vidste hun ikke. For hun kunne næsten ikke fatte, at sådan et lille dumt dyr kunne forårsage så meget besvær. Hvad var meningen med at skabe et væsen, der kun bragte uheld?
UGENS STJERNE
Uge 7
CASIMIR & MAKAYLA
5 stjerner
5 stjerner
ILIANA
25 stjerner
25 stjerner
SARANNA
3 stjerner
3 stjerner
Læs mere | Skriv en kommentar (3) | Skrevet: 19/09/2024 19:02 | Kategori: Generelt
Nyt fra professorstaben + professorer søges
Husk også at se: Hædring af teammedlemmer
NYT FRA PROFESSORSTABEN + PROFESSORER SØGES
Kære alle,
Der har været ivrig snak i baglandet over det sidste stykke tid - I ved allerede at vi har fået et nyt system til ugens lektie, som der kan læses om HER, og nu er vi også klar til at fortælle jer om nye rammer for fag og professorer:
Fremover er det muligt for professorerne at bruge en eller flere NPC’ere til at varetage deres fagområder. Det skyldes at det har været svært at få det til realistisk at hænge sammen, at man opholder sig flere steder samtidig - for eksempel kan der være lang pendlertid, når man skal uddanne nye magizoologer rundt omkring i verden, og samtidig befinde på Hogwarts med et spændende pensum til eleverne i hverdagene.
Hvis professorerne benytter NPC’ere til uddannelse eller Hogwarts-fag vil det være tydeligt markeret i deres jobfaner og/eller i indledningerne til fagene, så I ikke skal være i tvivl, hvis I vil inkludere professor eller NPC i jeres skriverier.
Vi har samtidig kigget og rokeret lidt i vores sammensætninger af fag, og hvilke uddannelser vi tilbyder. Her vil vi gerne understrege, at ønsker man at lege med en uddannelse indenfor et særligt område, så vil vi strække os meget langt for, at det kommer til at ske. Så selvom nogle områder måske ikke længere har en fremhævet uddannelse, så betyder det altså ikke, at den er forsvundet. Man kan altid henvende sig til en professor eller til Morgan, hvis man har ønsker.
Den nye opsætning af fag ser således ud:
Aurorstudiet og Forsvar Mod Mørkets Kræfter - Sigrid
Magizoologi og Magiske Dyrs Pasning og Pleje - Aberdeen
Healerstudiet, Botanik og Eliksir - Jude
Magiske Spil og Sportsgrene, Flyvning og Quidditch - Aslak
Forvandling og Besværgelser - Isaac
Astrologi og Spådom - FlorenceTryllestavsvidenskab - lærerløst
Ministerieuddannelsen og Magiens Historie - ledig
Journalistuddannelsen og Mugglerstudier - ledig
Efter Raven stoppede som professor i besværgelser, har vi vurderet, at faget har så mange overlap med forvandling, at det giver mening at slå de to fag sammen. Så ønsker man at blive ekstra ferm med sine trylleord og sin tryllestav, så er det nu blot Isaac, man skal henvende sig til.
Florence har gennemgået hele pensummet til astronomi og fordelt vægten, så det karakterudviklende er mere i fokus end det videnskabelige stjernekiggeri. Derfor er faget blevet omdøbt til astrologi.
Den skarpe læser vil nok også opdage, at der figurerer en HELT NY uddannelse på listen! Ja, den er god nok - efter en længere pause, er vi blevet enige om, at det er blevet tid til at bringe journalistuddannelsen tilbage på menukortet 🤩 vi håber det betyder, at der bliver masser af lange ører og skarpe penne til at dække det blomstrende politiske landskab, der spreder sig på siden. Journalistuddannelsen kommer til at stå sammen med mugglerstudier, som derfor har fået en skilsmisse fra ministerieuddannelsen og magiens historie.
Opsummering:
- Professorerne kan fremover bruge NPC’ere til ingame at varetage deres job
- Forvandling og besværgelser er blevet slået sammen under den samme professor
- Astronomi har skiftet navn til astrologi
- Mugglerstudier er blevet skilt fra magiens historie og ministerieuddannelsen for at blive slået sammen med journalistuddannelsen i stedet
Og SÅ skal vi have halet to nye professorer ind i vores skønne ansattestab!
JOURNALISTUDDANNELSEN OG MUGGLERSTUDIER
Og hvem bedre til at beskrive den nye uddannelse end vores helt egen avis-papa, Jonathan:
Vi har brug for nogen til at fodre os med nyheder, pynte på sandheden eller tage nogle billeder som siger mere end de skrevne ord. Derfor har vi i høj grad brug for nogen til at strukturere journalistuddannelsen. På den måde sørger du for at hjælpe andre karakterer med at være nysgerrig, undrende og ikke mindst stille alle de rigtige spørgsmål til alle dem, der hader det men også dem, der lever af det og elsker det.
Som journalistansvarlig har du den vigtige og fantastiske opgave at hjælpe studerende igennem deres uddannelsesforløb ved at kaste de studerende ud i opgaver og eventyrer som de kan berette alverdens facts om. Du sørger for at have et overblik over de forskellige retninger som uddannelsen kan gå i, samt hvilke jobmuligheder der er. Men frygt ej! De studerende har også en masse ideer og tiltag, som du kan tage med i planlægningen. Sammen har I den unikke mulighed for at skabe noget stort – at skabe historier.
Ved siden af journalistuddannelsen bliver man også ansvarlig for mugglerstudier.
MINISTERIEUDDANNELSEN OG MAGIENS HISTORIE
Da Ernest desværre har forladt staben, søger vi også en ny til at overtage ministerieuddannelsen og magiens historie. Her har vi et ønske om, at den nye professorer vil omfavne sidens politiske aspekt og engagere sig i ministervalg, partier og græsrodsbevægelser som en del af ministeriet og den nyere magis historie.
Professorjobbet indebærer:
- Ingame aktivitet, synlighed og engagement indenfor sit felt
- Kommunikation med elever og studerende
- Ansvaret for at lektioner og eksamener er fejlfri og opdaterede
- Deltagelse i ansattestabens snakke og diskussioner
For at komme i betragtning til en af de ledige stillinger, skal du sende en ugle til Morgan med en ansøgning, hvor du redegører for, hvad du kan bidrage med stillingen.
Der er åbent for ansøgninger til og med onsdag den 25. september.
Læs mere | Skriv en kommentar (5) | Skrevet: 17/09/2024 23:18 | Kategori: Generelt
Hædring af teammedlemmer årgang 96
Hædring af teammedlemmer år 96
Kære brugere på Hogwartsschool.dk
Så er det endnu engang tid til, at vi nu skal kåre de teammedlemmer, der gør en ekstra indsats på de forskellige teams.
Vi har en tradition med kåringer af den mest aktive og hjælpende på hvert team; LA-teamet, Biblioteket og Avisteamet. Det betyder, at hver teamleder kårer det medlem af deres respektive team, der har udmærket sig igennem sit arbejde de seneste to årgange. Traditionen er startet på årgang 59. Hvert andet år, på lige årgange, bliver der hædret tre teammedlemmer. Teammedlemmerne har altså to HS-år, eller 20 IRL-uger, til at udmærke sig til kåringen.
Arbejdet på de forskellige teams varierer, hvorfor det også varierer, hvad der kræver at blive kåret som periodens teammedlem. Præmien er som følger:
3 måneders VIW eller 50 kollegiepoint og 300 galleoner.
Tiltaget er ikke ment som en måde at skabe konkurrence på teamet, men derimod for at opfordre alle til at gøre en ekstra indsats, så vores skønne side bare er dét bedre for alle. Vores teams fungerer kun gennem samarbejde og på den måde er vi stærkt afhængige af hinanden. Derfor uddeler vi også denne hæder, så de, der gør det særligt godt, kan mærke, at deres hårde arbejde bærer frugt.
Når det er sagt, skal vi så ikke gå videre til hædringen?
Vinderne for årgang 96
NELEH
CASIMIR
ARTEMIS
Hvis du godt gad se dit smukke ansigt vist her på årgang 98, når den næste hædring sker, kan det kun anbefales at ansøge til et (eller flere!) af de tre teams!
AVISTEAMET
Vil du opstøve smuds fra dine venner og fjender og hjælpe med at gøre avisen til en aktiv del af det generelle spil på alle planer, så er det avisen, der er teamet lige for dig. Vi er uformelle, har det sjovt og samtid er vi afhængige af hinandens kompetencer for at få helheden til at fungere.
Vil du være med til at udvikle og implementere avisen, så send straks din hurtigste ugle til Jonathan.
LA-teamet
Er det noget for dig? Så skal du sende en ugle til Silas, som derefter vil fortælle, hvad du skal gøre!
BIBLIOTEKET
Ønsker du at skrive spændende kapitler, skal din ansøgning sendes til Raven
Vindernes valg af præmier vil blive offentliggjort i kommentarfeltet af de(n) respektive teamleder(e).
Vi håber, I alle får en god weekend. Måske er det næste gang dig, der bliver hædret som teammedlem?
- Jonathan, Silas, Raven og Morgan
Læs mere | Skriv en kommentar (2) | Skrevet: 17/09/2024 18:45 | Kategori: Generelt
Ny proces for ugens lektie + Ugens lektie og ugens stjerne 5, 96
ÆNDRINGER
i Ugens Lektie
De sidste uger af indeværende skoleår kommer vi til at køre et forsøg med ugens lektie. Det betyder, at vi ændrer måden, hvorpå lektierne bliver nomineret i håbet om at forny interessen. Derfor vil det derfor være dig som lektieskriver, der skal nominere din egen lektie til ugens lektie. Det gør du ved at sende din lektie i en ugle til mig, Silas. Du kan maksimalt nominere én lektie ugentligt og de skal være modtaget søndag kl. 23.59 for at kunne indgå i regnskabet.
Tip! Hvis du vil gemme dine lektier på siden, kan du sende dem til dig selv i en ugle eller tilføje dem til din profil- eller baggrundshistorie.
Herefter vil en blandet gruppe af LA’ere, professorer og måske endda et overhoved eller to læse de nominerede lektier igennem og kåre en ugentlig top tre.
Vi håber meget, at du har lyst til at fortsætte med at lave de mange gode lektier og i øvrigt være med til at teste denne nye ordning af.
Tip! Hvis du vil gemme dine lektier på siden, kan du sende dem til dig selv i en ugle eller tilføje dem til din profil- eller baggrundshistorie.
Herefter vil en blandet gruppe af LA’ere, professorer og måske endda et overhoved eller to læse de nominerede lektier igennem og kåre en ugentlig top tre.
Vi håber meget, at du har lyst til at fortsætte med at lave de mange gode lektier og i øvrigt være med til at teste denne nye ordning af.
UGENS LEKTIE
Uge 5
1 PLADSEN
2 PLADSEN
3 PLADSEN
MAKAYLA,
Forvandling, (3. årgang)
Det var uge fem på Hogwarts, og tredjeårs Slytherin-eleverne skulle i dag lære en ny og spændende forvandlingsbesværgelse: Ducklifors. Makayla, der altid var ivrig efter at mestre nye magiske evner, sad på kanten af sin stol i forvandlingstimen, hvor professoren netop havde forklaret, hvordan man kunne forvandle et objekt til en and.
”Det er vigtigt at huske,” begyndte professoren med sin skarpe stemme, ”at Ducklifors kræver præcision og koncentration. Et skødesløst sving med tryllestaven, og I kunne ende med et ufuldkomment resultat,” sukkede professoren.
Makayla nikkede og trak sin tryllestav frem, mens professoren gik rundt og delte små, simple objekter ud til hver elev. Makayla modtog en lille, sort sten, som var kold og glat i hendes hånd. Hun betragtede den et øjeblik og kunne mærke sin spænding stige. Tænk at kunne forvandle noget til et levende dyr. Det var altså rimelig sejt.
”Når I er klar, sig besværgelsen tydeligt og fokuser på at forestille jer en and,” instruerede professoren, inden vedkommende gik op foran klassen igen.
Makayla placerede stenen foran sig på bordet, tog en dyb indånding og pegede sin tryllestav mod den. ”duck-LIH-fors!” udbrød hun og svang tryllestaven i en nedadgående skråstreg. Et gulligt skær lyste ud af tryllestavens spids, og til hendes store overraskelse begyndte stenen at forvandle sig med det samme. Den voksede og blev rundere, som om den blev blød og levende. Et lille næb trådte frem, og stenens sorte farve begyndte at blive til fjer. Men noget var forkert. Den færdige "and" foran hende var... ikke helt som forventet. For stenen var ganske vist blevet til en and, men den var stadig sort og skinnende, som om den var lavet af sten. Dens øjne var små og hårde som stenens overflade, og selvom den kunne bevæge sig lidt, virkede den stiv og unaturlig. Makayla rynkede panden. Anden stod der, men den var mere en sten-udgave af en and end en rigtig and.
Hun forsøgte igen. "DUCK-lih-fors!" Denne gang koncentrerede hun sig endnu mere intenst og forestillede sig en perfekt, levende and. Anden ændrede sig lidt, dens fjer blev mere bløde og dens bevægelser mere flydende, men den sorte, stenhårde overflade forblev. Makayla kiggede sig omkring og bemærkede, at de andre elever også havde blandede resultater. Nogle havde forvandlet deres objekter til ænder, der stadig havde små kendetegn fra de oprindelige objekter – en and med et metalskin fra en ske eller en and, der stadig duftede af bøger. Nogle få havde skabt ænder, der kun var delvist levende, som om de stadig var fanget halvt mellem at være et objekt og et levende væsen.
Makayla sukkede og prøvede igen, men resultatet blev kun en lille forbedring. Professoren gik hen til hendes bord og studerede den sorte and med et vurderende blik. ”Ikke dårligt, frøken Makayla,” sagde professoren, ”men du skal fokusere mere på at give den liv, end på det fysiske udseende. Stenen er stadig til stede i anden, fordi du stadig tænker på den som en sten. Prøv igen, og tænk kun på en levende, fri and.” Makayla nikkede og tog endnu en dyb indånding. Hun lukkede øjnene, lod tanken om stenen glide væk og forestillede sig i stedet en and, der svømmede på en sø, med bløde fjer og et let skræppende næb. Hun åbnede øjnene, pegede sin tryllestav og sagde med rolig stemme: ”DUCK-lih-fors!” Denne gang var forvandlingen mere flydende. Anden foran hende var næsten helt levende, med bløde fjer og en livlig bevægelse. Dog var der stadig et svagt, skinnende lag på fjerene, som om en del af stenen nægtede at give helt slip.
Makayla smilede tilfreds. Hun var tæt på at mestre det, men hun vidste, at hun skulle øve sig mere for at nå det perfekte resultat. Forvandlingsmagi var en udfordring, men også en spændende rejse, og Makayla var klar til at fortsætte sin færd mod perfektion.
Makayla placerede stenen foran sig på bordet, tog en dyb indånding og pegede sin tryllestav mod den. ”duck-LIH-fors!” udbrød hun og svang tryllestaven i en nedadgående skråstreg. Et gulligt skær lyste ud af tryllestavens spids, og til hendes store overraskelse begyndte stenen at forvandle sig med det samme. Den voksede og blev rundere, som om den blev blød og levende. Et lille næb trådte frem, og stenens sorte farve begyndte at blive til fjer. Men noget var forkert. Den færdige "and" foran hende var... ikke helt som forventet. For stenen var ganske vist blevet til en and, men den var stadig sort og skinnende, som om den var lavet af sten. Dens øjne var små og hårde som stenens overflade, og selvom den kunne bevæge sig lidt, virkede den stiv og unaturlig. Makayla rynkede panden. Anden stod der, men den var mere en sten-udgave af en and end en rigtig and.
Hun forsøgte igen. "DUCK-lih-fors!" Denne gang koncentrerede hun sig endnu mere intenst og forestillede sig en perfekt, levende and. Anden ændrede sig lidt, dens fjer blev mere bløde og dens bevægelser mere flydende, men den sorte, stenhårde overflade forblev. Makayla kiggede sig omkring og bemærkede, at de andre elever også havde blandede resultater. Nogle havde forvandlet deres objekter til ænder, der stadig havde små kendetegn fra de oprindelige objekter – en and med et metalskin fra en ske eller en and, der stadig duftede af bøger. Nogle få havde skabt ænder, der kun var delvist levende, som om de stadig var fanget halvt mellem at være et objekt og et levende væsen.
Makayla sukkede og prøvede igen, men resultatet blev kun en lille forbedring. Professoren gik hen til hendes bord og studerede den sorte and med et vurderende blik. ”Ikke dårligt, frøken Makayla,” sagde professoren, ”men du skal fokusere mere på at give den liv, end på det fysiske udseende. Stenen er stadig til stede i anden, fordi du stadig tænker på den som en sten. Prøv igen, og tænk kun på en levende, fri and.” Makayla nikkede og tog endnu en dyb indånding. Hun lukkede øjnene, lod tanken om stenen glide væk og forestillede sig i stedet en and, der svømmede på en sø, med bløde fjer og et let skræppende næb. Hun åbnede øjnene, pegede sin tryllestav og sagde med rolig stemme: ”DUCK-lih-fors!” Denne gang var forvandlingen mere flydende. Anden foran hende var næsten helt levende, med bløde fjer og en livlig bevægelse. Dog var der stadig et svagt, skinnende lag på fjerene, som om en del af stenen nægtede at give helt slip.
Makayla smilede tilfreds. Hun var tæt på at mestre det, men hun vidste, at hun skulle øve sig mere for at nå det perfekte resultat. Forvandlingsmagi var en udfordring, men også en spændende rejse, og Makayla var klar til at fortsætte sin færd mod perfektion.
UGENS STJERNE
Uge 5
MAKAYLA
10 stjerner
10 stjerner
ILIANA
38 stjerner
38 stjerner
CASIMIR
3 stjerner
3 stjerner
Læs mere | Skriv en kommentar (2) | Skrevet: 05/09/2024 16:09 | Kategori: Generelt
Ugens lektie og ugens stjerne 4, 96
UGENS LEKTIE
Uge 4
1 PLADSEN
2 PLADSEN
3 PLADSEN
ILIANA,
Eliksir, (1. årgang)
Det var høj klar solskin da Iliana sammen med resten af klassen forlod skolen for at tage ud og finde ingredienser til deres skoleopgave. De begyndte i samlet flok, men efterhånden som eleverne fandt noget de synes var interessant, forlod de den store gruppe. De havde dog alle fået formaninger om ikke at gå ind i den forbudte skov. Men Iliana synes hun kunne se at der var nogle elever fra Slytherin der alligevel gik i den retning med det samme. Til sidst var der kun 3 elever tilbage og Iliana besluttede sig for at tage stien til højre da de tre elever nåede til det sidste sted hvor stierne delte sig lige før den forbudte skov.
Hun gik et lille stykke af stien til hun nåede en stor træstamme der lå ved siden af stien. Hun kravlede over den for at se om hun kunne finde nogle spændende planter bag ved den. Først kunne hun ikke se nogen planter, men pludselig spottede hun nogle små gule blomster der stod ved enden af træstammen. Da hun kom derhen og bøjede sig ned over dem, kunne hun straks dufte hvilken plante der var tale om. Det var ingefær. Hun gravede forsigtig i jorden for ikke at ødelægge de spæde rødder. Da hun havde fået rødderne fri, børstede hun dem forsigtig fri for jord og smagte lige på et lille stykke af en af rødderne. Den havde en skarp smag, uden at være ubehagelig. Hun lagde dem forsigtig ned i kurven og gik lidt længere hen for at se på nogle planter.
Det puslede til højre for hende og hun nåede lige at råbe en advarsel før en af de andre elever der var på vej over træstammen ville være trådt ned i hendes kurv. Drengen undskyldte og sagde at han ikke havde set hende og at han ikke håbede at han havde trådt i noget som hun havde samlet eller var ved at samle. Iliana sagde at det havde han ikke og spurgte så hvad han havde fået samlet. Han viste en næsten tom kurv og sagde at han havde svært ved at finde nogle spændene planter.
Iliana sagde at de kunne hjælpes ad og hun ville vise ham hvor hun havde fundet nogle af sine egne planter. David, som drengen hed, blev glad for hendes hjælp og snart fik de fyldt flere planter i begge kurve. Hun rettede sig op og kaldte David hen til sig. Der var ingen tvivl om hvad dette var for en plante, for der duftede stærkt af pebermynte da hun nænsomt rørte ved en af de små rosa blade der sad på de lange rødlige stængler. Hun klippede nogle stængler af og gik endnu et lille stykke videre. Hun skulle helst ikke gå for langt, for hun var nu meget tæt på grænsen til den forbudte skov.
Da hun rettede sig op og vendte sig mod skoven, kunne hun se et stort areal der var dækket med gule og hvide bellis. Hun gik nærmere og udsete sig de flotteste blomster. Hun vidste at hun både skulle have blomster og rødder med tilbage. Rødderne kunne jo bruges til eliksirfremstilling af blandet skrumpedrikken. Hun kunne huske at blomsten havde flere navne, bl.a. Tusindfryd.
Iliana stod nu lige på kanten af den forbudte skov og kikkede på nogle underlige vækster der groede i skovbunden. De lignede forvoksede snegle og lugtede forfærdeligt. Men Iliana holdt sig på afstand, for hun vidste godt hvad planten var. Det var Bobutuber og dem skulle hun ikke have noget at gøre med. Hun havde set hvordan resultatet blev ved berøring med saften fra disse planter. Så hun vendte om og begyndt at gå tilbage mod slottet. David ville hen at samle nogen, men hun holdt ham tilbage og sagde at det var en plante de nok skulle holde sig fra.
På vej tilbage til slottet kom eleverne fra alle mulige retning, nogle med overfyldte kurve, andre med næsten helt tomme kurve. Iliana var glad for det hun havde fået samlet og hun faldt snart i snak med flere af de andre elever.
Hun gik et lille stykke af stien til hun nåede en stor træstamme der lå ved siden af stien. Hun kravlede over den for at se om hun kunne finde nogle spændende planter bag ved den. Først kunne hun ikke se nogen planter, men pludselig spottede hun nogle små gule blomster der stod ved enden af træstammen. Da hun kom derhen og bøjede sig ned over dem, kunne hun straks dufte hvilken plante der var tale om. Det var ingefær. Hun gravede forsigtig i jorden for ikke at ødelægge de spæde rødder. Da hun havde fået rødderne fri, børstede hun dem forsigtig fri for jord og smagte lige på et lille stykke af en af rødderne. Den havde en skarp smag, uden at være ubehagelig. Hun lagde dem forsigtig ned i kurven og gik lidt længere hen for at se på nogle planter.
Det puslede til højre for hende og hun nåede lige at råbe en advarsel før en af de andre elever der var på vej over træstammen ville være trådt ned i hendes kurv. Drengen undskyldte og sagde at han ikke havde set hende og at han ikke håbede at han havde trådt i noget som hun havde samlet eller var ved at samle. Iliana sagde at det havde han ikke og spurgte så hvad han havde fået samlet. Han viste en næsten tom kurv og sagde at han havde svært ved at finde nogle spændene planter.
Iliana sagde at de kunne hjælpes ad og hun ville vise ham hvor hun havde fundet nogle af sine egne planter. David, som drengen hed, blev glad for hendes hjælp og snart fik de fyldt flere planter i begge kurve. Hun rettede sig op og kaldte David hen til sig. Der var ingen tvivl om hvad dette var for en plante, for der duftede stærkt af pebermynte da hun nænsomt rørte ved en af de små rosa blade der sad på de lange rødlige stængler. Hun klippede nogle stængler af og gik endnu et lille stykke videre. Hun skulle helst ikke gå for langt, for hun var nu meget tæt på grænsen til den forbudte skov.
Da hun rettede sig op og vendte sig mod skoven, kunne hun se et stort areal der var dækket med gule og hvide bellis. Hun gik nærmere og udsete sig de flotteste blomster. Hun vidste at hun både skulle have blomster og rødder med tilbage. Rødderne kunne jo bruges til eliksirfremstilling af blandet skrumpedrikken. Hun kunne huske at blomsten havde flere navne, bl.a. Tusindfryd.
Iliana stod nu lige på kanten af den forbudte skov og kikkede på nogle underlige vækster der groede i skovbunden. De lignede forvoksede snegle og lugtede forfærdeligt. Men Iliana holdt sig på afstand, for hun vidste godt hvad planten var. Det var Bobutuber og dem skulle hun ikke have noget at gøre med. Hun havde set hvordan resultatet blev ved berøring med saften fra disse planter. Så hun vendte om og begyndt at gå tilbage mod slottet. David ville hen at samle nogen, men hun holdt ham tilbage og sagde at det var en plante de nok skulle holde sig fra.
På vej tilbage til slottet kom eleverne fra alle mulige retning, nogle med overfyldte kurve, andre med næsten helt tomme kurve. Iliana var glad for det hun havde fået samlet og hun faldt snart i snak med flere af de andre elever.
UGENS STJERNE
Uge 4
MAKAYLA
10 stjerner
10 stjerner
ILIANA
35 stjerner
35 stjerner
SARANNA
6 stjerner
6 stjerner
Læs mere | Skriv en kommentar (2) | Skrevet: 29/08/2024 18:21 | Kategori: Generelt
Ugens lektie og ugens stjerne 2, 96
UGENS LEKTIE
Uge 2
1 PLADSEN
2 PLADSEN
3 PLADSEN
ABIGAIL,
Muggler Studier, (3. årgang)
Sommerferien havde været eminent begivenhedsrig. Der havde været mange muggleroplevelser, men de fleste af dem var sket med Milena, som var medkollegianer og mugglerfødt. Udover når Abigail havde været sammen med Ravens familie, fordi hendes far var muggler. Jo mere tid Abigail brugte med sin far og Raven, jo mere lærte hun også om begge familier. De var forskellige. Hendes fars familie mindede mere om den familie hun kendte fra sin mor, selvom den også var anderledes. Ravens familie var den, der stak mest ud, selvom den objektivt set muligvis var den mest almindelige.
Alligevel var der noget, der forbandt faren, Jonathan, med Ravens familie foruden… Raven. Ravens far, Abigails far og Abigail selv havde noget til fælles. Interessen for billeder. Historien i billederne og minderne, som det i høj grad var for Ravens far. Raven havde fortalt om, at hendes niece havde brugt en del tid på at se videooptagelser af sig selv, selvom hun stadig kun var et lille barn. Ravens far var gået fra at bruge et gammeldags videokamera, som var, hvad eleverne i grupper havde fået udleveret i dag, til at bruge nogle andre elektroniske enheder som var mere lige ved hånden for ham.
Fascinationen havde ramt Abigail, der havde brugt mere af sommerferien på også at undersøge forskellen på sit eget kameras – eller egentlig var det hendes fars – muligheder for at lave bevægelige billeder og videokameraets muligheder for at lave lange bevægelige billeder, så det skabte en længere seance eller sekvens. Fra turen i biografen med Milena havde hun også hørt om, hvordan man kunne klippe de lange billedsekvenser sammen til en film. et var også muligt at lave kortere film, hvor man ikke skulle klippe, og det var kun dét de havde tid til i denne time.
Fortsat var Abigail fascineret efter sommerferiens øjenåbner for mugglernes billedteknologi og mulighed for at fortælle historier om alt muligt, herunder om alle mennesker, fra de var små til de var store, voksne, ældre og endda gamle. Derfor var hun nærmest mest optaget af apparatet, så hun dårlig nok hørte opgaven. Det passede hende ikke meget at lade andre få fingre i det. Udover måske Milena, som hun vidste også havde styr på det.
”Okay, skal vi lave en film om en quidditchspiller der scorer et mål, eller søgeren, der fanger lynet og bagefter giver autografer til fansene?” foreslog hun alligevel, da Milena havde forklaret opgaven. Foruden hende var også Alma fra Raven og to piger fra Gryffindor med i gruppen. Milena var tilfreds med forslaget. Alma var delvis, men det var som om hun alligevel sukkede, da Milena og Abigail fnisede og tydeligvis havde en bagtanke med dén ide. ”Kan det ikke være om noget andet? Måske noget om venskaber?” spurgte Alma. De to fra Gryffindor var søde piger, det mente Abigail afgjort, men var det ikke lidt kedeligt? Hun sagde ikke noget, men studerede videokameraet lidt mere dybdegående, mens hun nikkede lidt fraværende. En fra Gryffindor nikkede også og foreslog, at de kunne portrættere hvordan man kunne være venner og arbejde sammen, selvom man havde forskellig blodstatus og var fra forskellige kollegier.
Abigail bearbejdede forslaget lidt, hvorefter hun så mod Milena for hjælp og opbakning. Milena lod ikke til at forstår hundrede procent, hvad Abigail tænkte, så Abigail måtte selv åbne munden. ”Vil det ikke bare vise hverdagen? Skal vi ikke lave noget, der er mere specielt? Milena, du er med i frøkoret. Kan du finde på en sang at synge? Kan I andre synge?” spurgte Abigail, for den film hun havde set i biografen havde været fuld af sange, så måske kunne de synge det. Ikke engang Milena havde lyst til at synge på en optagelse, så den ide var hurtigt væk også.
Efter noget tids snak frem og tilbage om, hvad de skulle filme, kom de frem til en form for dyst. Den skulle være i sjov konkurrence, og eftersom de var tre Ravenclaws og to Gryffindors sammen, så måtte en Ravenclaw være den, der filmede. Abigail fik argumenteret sig frem til retten, så hun forsøgte sig med alle mulige teknikker og lysindfald.
De ville have dystet i, hvem der kunne lave den flotteste kage, uden at bruge hænderne, men kun tryllestavene. Det havde de ikke tid til eller mulighed for. Af samme årsag blev det heller ikke at lave en eliksir. I stedet fandt en masse af deres bøger, som de stillede ens op som en bane, der samtid fungerede lidt som en labyrint. Begge hold skulle få en lille kugle pergament igennem labyrinten. Den ene skulle bruge tryllestaven og flytte kuglen igennem labyrinten. Denne person måtte dog ikke se ned i banen, men skulle udelukkende følge sin makkers verbale instrukser.
I sig selv virkede kampen meget sjov egentlig. Derfor endte Abigail med at være speaker imens hun filmede. Meget af tiden filmede hun således selve kampen, mens man i baggrunden kunne høre de verbale guidninger, jubelråb og nederlag, når tryllestavsføreren tog fejl af højre eller venstre og de måtte få kuglen ’samlet op igen’ for at fortsætte. Abigail forsøgte at zoome ind på begge holds deltagere, deres ansigter og koncentration, men i høj grad også de overdrevne jubelscener og tristheden over at have tabt. Ravenclaw tabte til Abigails oprigtige overraskelse, mens Gryffindor derfor først fik deres kugle igennem. De havde også færre tab af kuglen undervejs, mens ivrigheden måske have styret Milena og Alma fra Ravenclaw.
Filmen var ikke særlig god, men dysten havde været sjov og Abigail fandt det enormt kunstnerisk at filme og hun kunne egentlig godt forestille sig, at man kunne gøre noget lignende hos Ravens familie. Især hvis også professor Lewis var der med sine mange børn.
Efter timen plaprede Abigail som altid løs om sin oplevelse, men ville også høre, hvad Flick og hans gruppe havde lavet. De havde lavet noget om en dreng, der reddede en ugle fra at falde ud af ugletårnet. Det havde været ’meget drabeligt og farligt’, forklarede han. Abigail lo og var nok mere fascineret af muligheden end så mange andre.
Alligevel var der noget, der forbandt faren, Jonathan, med Ravens familie foruden… Raven. Ravens far, Abigails far og Abigail selv havde noget til fælles. Interessen for billeder. Historien i billederne og minderne, som det i høj grad var for Ravens far. Raven havde fortalt om, at hendes niece havde brugt en del tid på at se videooptagelser af sig selv, selvom hun stadig kun var et lille barn. Ravens far var gået fra at bruge et gammeldags videokamera, som var, hvad eleverne i grupper havde fået udleveret i dag, til at bruge nogle andre elektroniske enheder som var mere lige ved hånden for ham.
Fascinationen havde ramt Abigail, der havde brugt mere af sommerferien på også at undersøge forskellen på sit eget kameras – eller egentlig var det hendes fars – muligheder for at lave bevægelige billeder og videokameraets muligheder for at lave lange bevægelige billeder, så det skabte en længere seance eller sekvens. Fra turen i biografen med Milena havde hun også hørt om, hvordan man kunne klippe de lange billedsekvenser sammen til en film. et var også muligt at lave kortere film, hvor man ikke skulle klippe, og det var kun dét de havde tid til i denne time.
Fortsat var Abigail fascineret efter sommerferiens øjenåbner for mugglernes billedteknologi og mulighed for at fortælle historier om alt muligt, herunder om alle mennesker, fra de var små til de var store, voksne, ældre og endda gamle. Derfor var hun nærmest mest optaget af apparatet, så hun dårlig nok hørte opgaven. Det passede hende ikke meget at lade andre få fingre i det. Udover måske Milena, som hun vidste også havde styr på det.
”Okay, skal vi lave en film om en quidditchspiller der scorer et mål, eller søgeren, der fanger lynet og bagefter giver autografer til fansene?” foreslog hun alligevel, da Milena havde forklaret opgaven. Foruden hende var også Alma fra Raven og to piger fra Gryffindor med i gruppen. Milena var tilfreds med forslaget. Alma var delvis, men det var som om hun alligevel sukkede, da Milena og Abigail fnisede og tydeligvis havde en bagtanke med dén ide. ”Kan det ikke være om noget andet? Måske noget om venskaber?” spurgte Alma. De to fra Gryffindor var søde piger, det mente Abigail afgjort, men var det ikke lidt kedeligt? Hun sagde ikke noget, men studerede videokameraet lidt mere dybdegående, mens hun nikkede lidt fraværende. En fra Gryffindor nikkede også og foreslog, at de kunne portrættere hvordan man kunne være venner og arbejde sammen, selvom man havde forskellig blodstatus og var fra forskellige kollegier.
Abigail bearbejdede forslaget lidt, hvorefter hun så mod Milena for hjælp og opbakning. Milena lod ikke til at forstår hundrede procent, hvad Abigail tænkte, så Abigail måtte selv åbne munden. ”Vil det ikke bare vise hverdagen? Skal vi ikke lave noget, der er mere specielt? Milena, du er med i frøkoret. Kan du finde på en sang at synge? Kan I andre synge?” spurgte Abigail, for den film hun havde set i biografen havde været fuld af sange, så måske kunne de synge det. Ikke engang Milena havde lyst til at synge på en optagelse, så den ide var hurtigt væk også.
Efter noget tids snak frem og tilbage om, hvad de skulle filme, kom de frem til en form for dyst. Den skulle være i sjov konkurrence, og eftersom de var tre Ravenclaws og to Gryffindors sammen, så måtte en Ravenclaw være den, der filmede. Abigail fik argumenteret sig frem til retten, så hun forsøgte sig med alle mulige teknikker og lysindfald.
De ville have dystet i, hvem der kunne lave den flotteste kage, uden at bruge hænderne, men kun tryllestavene. Det havde de ikke tid til eller mulighed for. Af samme årsag blev det heller ikke at lave en eliksir. I stedet fandt en masse af deres bøger, som de stillede ens op som en bane, der samtid fungerede lidt som en labyrint. Begge hold skulle få en lille kugle pergament igennem labyrinten. Den ene skulle bruge tryllestaven og flytte kuglen igennem labyrinten. Denne person måtte dog ikke se ned i banen, men skulle udelukkende følge sin makkers verbale instrukser.
I sig selv virkede kampen meget sjov egentlig. Derfor endte Abigail med at være speaker imens hun filmede. Meget af tiden filmede hun således selve kampen, mens man i baggrunden kunne høre de verbale guidninger, jubelråb og nederlag, når tryllestavsføreren tog fejl af højre eller venstre og de måtte få kuglen ’samlet op igen’ for at fortsætte. Abigail forsøgte at zoome ind på begge holds deltagere, deres ansigter og koncentration, men i høj grad også de overdrevne jubelscener og tristheden over at have tabt. Ravenclaw tabte til Abigails oprigtige overraskelse, mens Gryffindor derfor først fik deres kugle igennem. De havde også færre tab af kuglen undervejs, mens ivrigheden måske have styret Milena og Alma fra Ravenclaw.
Filmen var ikke særlig god, men dysten havde været sjov og Abigail fandt det enormt kunstnerisk at filme og hun kunne egentlig godt forestille sig, at man kunne gøre noget lignende hos Ravens familie. Især hvis også professor Lewis var der med sine mange børn.
Efter timen plaprede Abigail som altid løs om sin oplevelse, men ville også høre, hvad Flick og hans gruppe havde lavet. De havde lavet noget om en dreng, der reddede en ugle fra at falde ud af ugletårnet. Det havde været ’meget drabeligt og farligt’, forklarede han. Abigail lo og var nok mere fascineret af muligheden end så mange andre.
UGENS STJERNE
Uge 2
ODETTE
10 stjerner
10 stjerner
CASIMIR
13 stjerner
13 stjerner
MIKAYLA
8 stjerner
8 stjerner
Yderligere stjernemodtagere fra uge 2, årgang 96
4.
Abigail, Micky & Saranna
5 stjerner